I den danske offentlige forvaltning, har man et princip om offentlighed i forvaltningen, kaldet offentlighedsprincippet. Heri ligger det, at offentligheden, fx borgere og presse, som hovedregel skal have adgang til - og indsigt i sager i det offentlige. Dette betyder både retten til at overvære og citere fra retssager, og retten til at få adgang til dokumenter fra forvaltningen. Det sidste kaldes aktindsigt.

Du kan få flere oplysninger om offentlighedsprincippet og retten til aktindsigt hos Justitsministeriet.

• Justitsministeriet (nyt vindue)

Ifølge Offentlighedsloven har alle som udgangspunkt ret til at se dokumenter, der indgår i den offentlige forvaltning. Retten til aktindsigt gælder for hele den offentlige forvaltning, og dækker også over fx kort, film eller tegninger.

Der er dog visse typer af dokumenter som ikke er dækket af retten til aktindsigt. Der gives således ikke som udgangspunkt aktindsigt i:

• straffesager
• sager om ansættelse og forfremmelse
• personalesager
• interne arbejdsdokumenter, som interne breve.

Desuden er aktindsigten begrænset af det offentliges tavshedspligt vedrørende personlige oplysninger. Derudover kan aktindsigten begrænses, hvis det vurderes, at der er væsentlige offentlige forhold at tage hensyn til som:

• statens sikkerhed og forsvar
• statens politiske og økonomiske interesser
• opklaring af lovovertrædelser
• udførelsen af kontrolopgaver

Udover den almindelige aktindsigt, har du som part i en sag særlige rettigheder. Partsaktindsigten er mere omfattende end den generelle aktindsigt, da der er oplysninger om en selv, du gerne må blive bekendt med, men som andre ikke ville få adgang til. Som part kan du dog godt bemyndige en anden til at søge indsigt på dine vegne.

Alle har ret til at søge om aktindsigt, der er hverken krav om alder, statsborgerskab eller lignende. Der er heller ingen krav om begrundelse for ønsket om aktindsigt, ligesom du ikke selv behøver at være involveret i sagen. Som part vil du dog ofte få tildelt flere oplysninger.

Få at få tildelt aktindsigt, skal du blot henvende dig til den rette myndighed. Myndigheden afgør så hurtigt som muligt, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes.

Din anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald have besked om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Du kan klage til Folketingets Ombudsmand, hvis du mener, at en forvaltningsmyndighed (fx staten eller kommunen) har tilsidesat lovgivningen. Læs mere om, hvad du kan klage over, og hvordan du gør på siden om Folketingets Ombudsmand.

• Folketingets Ombudsmand

Får du afslag på aktindsigt, har du krav på, at få en begrundelse fra den myndighed, der har afslået samt en klagevejledning.

Hvis du ønsker at klage over afslaget eller omfanget af aktindsigten, kan du anmode om at få din klage behandlet af den myndighed, der er overordnet den myndighed, der har givet afslaget. Hvis du ønsker at klage over en styrelse, vil det fx være det overordnede ministerium, der skal behandle klagen.

Du skal indsende din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og denne myndighed vil inden for syv arbejdsdage beslutte, om de vil fastholde afslaget og derfor sende din klage videre til klageinstansen. Klageinstansen vil herefter som udgangspunkt have 20 arbejdsdage til afgøre din sag.