Erhverv i egen bolig (liberal erhverv)

Der kan som udgangspunkt drives liberal erhverv fra egen bolig.

Der kan dog være en gældende lokalplan eller tinglyst servitut, som ikke muliggør liberal erhverv. Husk derfor altid at tjekke, om der er en gældende lokalplan eller tinglyst servitut på ejendommen, som regulere forholdet.

De typer erhverv, der kan betragtes som liberal erhverv, er f.eks. frisør, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje med op til 5 børn.

Der er dog en forudsætning, at følgende forudsætninger overholdes: 

  • at der opretholdes en bolig på ejendommen,
  • at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen uden ansat personale,
  • at virksomheden ikke drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom forandres (f.eks. ved skiltning og lign.), og områdets karakter af boligområde ikke brydes (f.eks. ved væsentlig øget trafik),
  • at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende,
  • at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, og
  • at skiltning har en størrelse på max. 0,25 m² og placeres enten ved indkørsel til ejendommen eller direkte på facaden, samt at skiltet kun angiver logo, firmanavn og åbningstider.

Etablering af liberale erhverv kan udføres uden byggetilladelse.

Ønsker du en mindre del af boligen registreret som liberal erhverv i BBR, bedes du send os en anmodning herom til byggeri@hjoerring.dk .

Kontakt

Team Byggeri
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring