Nye tilskudstakster 2026

Publiceret 25-06-2026

Kære private pasningsordning

I forbindelse med udmøntningen af Børnepakken 2026 har Hjørring Kommunes byråd besluttet at forhøje tilskudstaksten til privat pasning. Formålet med Børnepakken 2026 er bl.a., at sænke forældrebetalingen for dagtilbud.

De nye tilskudstakster reguleres derfor med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2026.

De nye tilskudstakster for 2026 er:

Fuldtid

  • 0 år – 3 år og 1 måned: 7.121 kr. pr. måned
  • 3 år og 1 måned – skolestart: 4.865 kr. pr. måned

Deltid

  • 0 år – 3 år og 1 måned: 5.341 kr. pr. måned
  • 3 år og 1 måned – skolestart: 3.649 kr. pr. måned

Der ydes dog stadig max 75% af den dokumenterede udgift til den private pasningsordning.

De nye takster gælder for hele 2026, og de berørte forældre bliver også informeret om ovennævnte pr. brev.

Der er fortsat ikke mulighed for økonomisk friplads i privat pasning, da dette endnu ikke er vedtaget ved lov.

Spørgsmål vedr. ovennævnte kan rettes til Dagtilbud på mail Dagtilbud@hjoerring.dk eller på telefon 7233 3700 mandag og tirsdag fra kl. 10.00-12.00 samt torsdag fra kl. 13.00-15.00.

Med venlig hilsen
Administration og Tilsyn