Selvom du er i tvivl om din mistanke, vil vi gerne høre fra dig - måske er det din henvendelse der gør, at barnet får hjælp. Du kan underrette kommunen digitalt via følgende link:
Send en underretning ved bekymring for et barn/ung
For fagpersoner: Send en underretning ved bekymring for et barn/ung
Du kan også vælge at printe blanketten, når du har udfyldt den og sende den til:
Hjørring Kommune
Familieafdelingen
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Alle underretninger bliver vurderet inden 24 timer.
Ved behov for hjælp i akutte situationer udenfor Hjørring Kommunes åbningstider skal du ringe til Socialvagten via politiet tlf. 9630 1448 eller 114.
Kvittering og anonymitet
Hvis du har skrevet dit navn og adresse, vil du modtage en kvittering for din henvendelse inden seks dage. Det er muligt at underrette anonymt, men vi opfordrer til, at du opgiver dit navn, hvis vi får brug for at spørge nærmere ind til underretningen. Det er dog altid bedre at underrette anonymt, end slet ikke at underrette.
Din underretning bliver overdraget til en rådgiver, som undersøger sagen nærmere. På grund af vores tavshedspligt, skal du ikke forvente at blive involveret mere herefter. Alle oplysninger i underretningsskemaet vil blive tilgængelige for barnet og dets forældre.
Hvis du er i tvivl eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Familieafdelingen.
Find Familieafdelingen her.
Tag signalerne alvorligt læs pjece fra Ankestyrelsen