Trine har tidligere arbejdet 12 år på Børne- og Familieområdet i Hjørring Kommune, inden hun fortsatte karrieren i Forsvaret og den private sektor.
Nu er hun tilbage i Hjørring Kommune, hvor hun ser frem til at hjælpe borgere og virksomheder, der har brug for vejledning i kontakten med kommunen. Som borgerrådgiver er hendes opgave at gøre det lettere at finde vej i det kommunale system, skabe dialog og hjælpe, når samarbejdet mellem borger og kommune opleves vanskeligt.
Borgerrådgiveren er en uafhængig funktion, der blandt andet kan vejlede om sagsbehandling, afgørelser og klagemuligheder.
Læs mere om borgerrådgiveren her
Med sit indgående kendskab til offentlig forvaltning og myndighedsarbejde ønsker Trine at være en nærværende og tilgængelig sparringspartner for dem, der har brug for hjælp til at forstå deres muligheder eller komme videre i en sag.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at møde borgerne og hjælpe dem videre, når de oplever udfordringer i kontakten med kommunen. Nogle gange kan det være svært at finde rundt i regler, afgørelser og processer, og her håber jeg at kunne bidrage med vejledning, overblik og en god dialog. Det er vigtigt for mig, at borgerne føler sig hørt, forstået og godt hjulpet, siger Trine.
Du kan kontakte borgerrådgiver Trine Larsen på telefon 41 22 32 21.
.png)
