I Lendum hjalp omkring 70 børn fra skolen og andre lokale til med plantningen.
Skovene kommer til at bestå af blandede løvtræer og buske, og selvom der er tale om forholdsvis små kommende skove, er det håbet, at de vil være til gavn og glæde for borgerne i Lendum og Børglum.
Der bliver b.la. plantet mirabelle, lind og pil, så skovene med tiden også bliver til værdifulde levesteder for fugle og insekter.
Til efteråret suppleres skovplantningen med frugttræer, så man om nogle år kan plukke et æble på sin tur i skoven.
Vi glæder os til at se de nye skove spire frem rundt omkring i kommunen i de kommende år!