Er familiens pas klar til sommerferien?

Publiceret 29-04-2025

Sommeren står snart for døren – og det er en god idé at tjekke, om hele familiens pas stadig er gyldige.

Bestil tid til fornyelse af pas

Hvis passet skal fornyes, kan du nemt bestille tid på Hjørring Kommunes hjemmeside

Bestil tid i Borgerservice 

Pas til børn under 18 år

Når børn under 18 år skal have udstedt eller fornyet pas, skal begge forældre med forældremyndighed udfylde en samtykkeerklæring.
Hvis du har den fulde forældremyndighed alene, er det kun dig, der skal underskrive.

Samtykkeerklæringen kan enten udfyldes hjemmefra via givsamtykke.dk eller underskrives ved selve betjeningen i Borgerservice.

Pasfoto og ID

Du kan få taget pasfoto i Borgerservice.

Ved fornyelse af pas skal det senest udstedte pas medbringes.
Hvis du skal have udstedt pas for første gang – eller ikke længere har det tidligere pas – skal du medbringe anden form for ID, fx en fødsels-, dåbs- eller navneattest samt dit sygesikringsbevis.

Læs mere om reglerne på borger.dk

Ansøg om eller forny dansk pas

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte Hjørring Kommune på tlf. 72 33 33 33, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.