Til rejsegildet deltog håndværkere, entreprenører, rådgivere, Byråd, Bygherreudvalg og lægerne i Hirtshals. Per Møller, Formand for Bygherreudvalg og SÆH-udvalg, indledte rejsegildet og udtrykte bl.a. en forhåbning om, at lægehuset bliver et trækplaster for at tiltrække nye læger til Hirtshals.
Byggeriet er nu kommet så langt, at det endelige resultat og datoen for, hvornår det kan tages i brug, er til at få øje på. Lægehuset står efter planen færdigt i begyndelsen af oktober.
Hvis du bor i nærheden af Hirtshals, kan du følge med i byggeriet på nærmeste hold og lægge vejen forbi – så kan du ved selvsyn se, hvor godt byggeriet spiller sammen med det gamle rådhus og den omkringliggende by.
Læs mere om det nye lægehus her