Hjørring Kommune udbyder en koncessionsaftale vedrørende etablering, drift, vedligeholdelse og kommerciel udnyttelse af byudstyr i kommunen. Koncessionen omfatter blandt andet læskærme, offentlige toiletter samt tilhørende reklameflader.
Forud for udbuddet har Hjørring Kommune gennemført en markedsdialog med interesserede markedsaktører, herunder besigtigelse af potentielle placeringer i kommunen. Input herfra har indgået i udarbejdelsen af udbudsmaterialet.
Udbuddet gennemføres som en offentlig annoncering, og interesserede virksomheder opfordres til at afgive tilbud på de vilkår, der fremgår af udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet er tilgængeligt via Mercell. Eventuelle spørgsmål og svar vedrørende udbuddet offentliggøres ligeledes via Mercell.
Tilbud skal afgives elektronisk gennem Mercell inden tilbudsfristen 3. november 2026.
Materialet kan også rekvireres via mail til udbudskonsulent Rasmus Konge Jensen, rakje@hjoerring.dk
.png)