Nedslidte bygninger

Du kan søge om støtte til forbedring eller nedrivning af bygninger i landdistriktet. Hjørring Kommunes Landsbyfornyelsespulje har til formål at forbedre og forskønne det fysiske miljø i kommunens mindre byer, landsbyer og landdistrikter.

Læs mere

Er din ejendom og ikke mindst dens omgivelser egentlig bedst tjent med, at den bliver revet ned? Så kan du søge Hjørring Kommune om at tage sig af nedrivningen og udgifterne for det. Det gælder både for boliger og for enkelte erhvervsejendomme. Find ansøgningsskema længere nede på denne side.

Der er dog nogle kriterier, der skal være opfyldt for at komme i betragtning til nedrivningen:

  • Din ejendom skal være ubeboet/ubenyttet.
  • Den skal ligge i det åbne land eller i en by under 4000 indbyggere.
  • Ejendommen skal være opført før 1960 og være mangelfuldt vedligeholdt og væsentligt nedslidt.
  • For erhvervsejendomme er det en betingelse, at erhvervet er nedlagt, og at de ligger i en by under 4000 indbyggere (ikke i det åbne land).

Udover disse betingelser er der også nogle administrative kriterier, som bruges til at prioritere ansøgningerne:

  • Ejendommen skal altovervejende være en bolig (tjek BBR), f.eks.
      • fritliggende enfamiliehus,
      • dobbelthus (kun, hvis begge ønskes nedrevet) og
      • stuehus til landbrugsejendom

  • En synlig beliggenhed, og dermed gener for omgivelserne
  • Boligens fremtid vurderes som udsigtsløs, dvs. at den ikke er rentabel at renovere, eller selve beliggenheden ikke er attraktiv og et salg derfor ikke sandsynligt.
  • Graden af forfald
  • Ejendommen/boligen må i udgangspunktet ikke være sammenbygget med andre, større bygninger. Udhus, garage o. lign. kan dog godt accepteres.
  • En nedrivning vil have positiv indflydelse på stedets landskabelige og kulturelle værdier

Foreningsejede huse, der i takt med faldende indbyggertal, og dermed et fald i betalende medlemmer, er mange steder blevet en fysisk og økonomisk belastning for foreninger i landsbyerne.

Det kan dreje sig om et klubhus, en spejderhytte og lignende småbygninger i eller nær ved landsbyerne, ofte opført med brugsretsaftale på kommunal grund.

Hvis jeres forening har et lignende problem, så tag kontakt til By- og Landdistriktsudvikling for en snak om mulighederne.

Hvis din ejendom ligger i det åbne land eller i en by under 4000 indbyggere, og er bevaringsværdig eller indgår i et kulturmiljø, kan du muligvis få tilskud til udvendig renovering af ejendommen. 

Se Kommuneplanen her

Kontakt os for en snak om mulighederne.

Du kan søge om tilskud til nedrivning ved at udfylde nedenstående ansøgningsskema (Send alternativt materialet i brevpost til By- og Landdistriktsudvikling, Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring)

Ansøgningsskema (*- skal udfyldes)

Upload

Felter med (*) skal udfyldes

Skriv til os

Skriv til By- & Landdistrikts- udvikling

by.land@hjoerring.dk

 

Ring til os

Ring til By- & Landdistrikts- udvikling

72 33 33 33