Sådan brevstemmer du
I Borgerservice
Fra den 5. til 15. november kan du brevstemme i Borgerservice Hjørring, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring:
- Mandag, tirsdag og fredag: 10.00 - 14.00
- Onsdag: holder vi lukket
- Torsdag: 10.00 - 18.00
Du behøver ikke bestille tid, men du møder bare op i vores åbningstid og spørger efter hjælp til at brevstemme ved receptionen.
Du skal medbringe gyldig legitimation som fx sundhedskort, pas, kørekort eller valgkort.
I eget hjem
Er du forhindret i at komme ud på grund af sygdom eller nedsat førlighed, kan du brevstemme hjemme. Du kan:
- Ringe til folkeregisteret i Borgerservice på tlf. 72 33 33 33 mellem kl. 9-13.
- Kontakte din hjemmepleje og udfylde en blanket.
Hvis du bor på plejehjem, kan du henvende dig til personalet, så giver de Borgerservice besked om dit ønske.
Din anmodning om at brevstemme i hjemmet skal være modtaget hos Borgerservice Hjørring senest fredag den 8. november kl. 14 på adressen Borgerservice Hjørring, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring.
Afstemningen i hjemmet og på plejecentrene sker onsdag den 13. november kl. 9-15.
Husk at skrive dit telefonnummer på blanketten, så ringer vi, hvis døren ikke åbnes.
Vi gør opmærksom på, at eventuelt ønske om en anden dag eller et bestemt tidsrum ikke kan imødekommes.
Læs mere på hjorringbykirker.dk.