Nu starter byggeriet af Sindals nye plejecenter

Publiceret 02-09-2022

Onsdag aften gav Hjørring Byråd grønt lys til opførelsen af det nye Vendelbocenter i Sindal.

Grafik af det nye plejecenter i Sindal

Centeret kommer til at ligge på marken overfor Falck, i forlængelse af vejen Ved Banen.

Udover 96 plejeboliger kommer byggeriet til at bestå af en centerdel med træningsfaciliteter, aktivitetscenter, sygeplejeklinik, café/dagtilbud og administration.

1. spadestik vil blive taget mandag d. 12. september 2022 kl. 15.00-16.00. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi til en sodavand og en snak med politikerne.

Allerede inden det 1. spadestik tages, vil borgerne i Sindal dog kunne opleve gravemaskiner på marken, da entreprenørerne skal i gang med at gøre området klar til at kunne bygges på.

Det nye Vendelbocenter forventes at stå klar i sommeren 2024.

Du kan læse mere i pressemeddelelsen her.