Fremtiden stiller større krav om bæredygtige havne, transport og energiløsninger og det er bl.a. deres tanker om den udvikling, vi gerne vil høre bud på fra Larvik og Kristiansand havne og kommuner.
Erhvervsudvikling er ligeledes på programmet. Kristiansand og Hjørring Kommuner har gennem flere år haft et samarbejde om Skagerak Business Summitt, der er et erfarings- og vidensudvekslingsmøde mellem det sydnorske og nordjyske erhvervsliv. Det næste Business Summitt afholdes den 16. juni 2022 i Kristiansand.
Det bliver spændende at høre, hvad vores norske naboer har af erfaringer og gode idéer, som vi kan tage med os hjem til. Især bæredygtighed i forhold til havne er et meget aktuelt og væsentligt tema, hvor vi på tværs af landegrænser skal være åbne for at lære af hinanden.
Borgmester Søren Smalbro (V)
Hjørring Kommune har gennem årtier på forskellig vis haft kontakt og samarbejdet med de sydnorske kommuner. Det er især færgeruterne, der binder de to norske kommuner sammen med Hjørring Kommune. Den første færgerute mellem Hirtshals og Sydnorge åbnede i 1937 og gik til byen Arendal. I dag sender de to færgeselskaber på Hirtshals Havn - Color Line og Fjordline gods, biler og passagerer til Hirtshals til Bergen, Stavanger, Kristiansand, og Langesund og Larvik.
Larvik og Kristiansand er de nærmeste havne på den anden side af Skagerak og dermed er de vigtige destinationer for Hirtshals Havn og dens position som koblingspunkt mellem Skandinavien og det Europæiske kontinent.
Kristiansand kommune er meget interesseret i Hjørringmodellen, der har fokus på at udvikle af nye lokale indsatser for borgere udenfor arbejdsmarkedet og samtidig vil politikere og embedsfolk fra Kristiansand Kommune blive præsenteret for erfaringer fra Ungegarantien, som har fokus på at unge finder deres rette hylde – både hensyn til uddannelse og job.
Økonomiudvalget er også kommunens kulturudvalg og derfor vil besøget i Kristiansand også omfatte en præsentation af Kristiansand Kommunes kulturhuse for børn, unge og voksne.
Økonomiudvalget er tilbage onsdag d. 4. maj.