Hjørring Kommune søger ny kommunaldirektør

Publiceret 09-05-2022

Hjørring Kommune er en stolt kommune med en Nordjysk selvforståelse og -bevidsthed: ”Hjørring er ikke en udkant, men en potentialefyldt kommune midt i Skandinavien med mulighed for udvikling”

Hjørring Rådhus
Hjørring Rådhus

Kommunen er præget af et tværgående fokus og et velfungerende og respekteret MED-system. Et stærkere samarbejde på tværs i organisationen skal skabe øget kvalitet og effektivitet. Forvaltningen er kendetegnet ved en åben og ærlig kultur mellem medarbejdere og en rutineret direktion – dette ses som en forudsætning for at få fælles fremtidige udfordringer løst. Medarbejderne bekræfter i trivselsmålinger, at de i høj grad er tilfredse med deres arbejde og ”sælger gerne selv kommunen”.

Hjørring Kommune er som de fleste andre kommuner udfordret af de økonomiske vilkår og står derfor over for en krævende budgetproces. Herudover også en vanskelig rekrutteringsopgave af medarbejdere til såvel de offentlige som de private virksomheder.

Kommunen kigger fremad og udviser mod i sine initiativer for f.eks. et ambitiøst havneprojekt, et rigt forenings- og kulturliv og god kontakt til erhvervslivet med over 3500 virksomheder Man er ikke bange for at tænke nyt eller foretage satsninger. Det afspejler sig f.eks. i kommunens markante og nytænkende tværsektorielle ungeindsats.

Byrådet har efter sidste kommunalvalg oplevet en del udskiftning blandt medlemmerne. Ca. 1/3 af medlemmerne er nye og har derfor brug for en stærk faglighed hos deres kommunaldirektør og fra direktionen. Byrådet opleves velfungerende og løsningsorienteret med gode relationer til forvaltningerne med gensidig afhængighed og respekt.

Stillingen tilbyder en alsidig opgaveportefølje i en organisation med en høj grad af ansvarlighed og faglighed blandt ansatte, der vil noget. Der er et godt samarbejde på tværs i en erfaren direktion, hvor en ny kommunaldirektør skal have sans for at understøtte den tværgående opgaveløsning og forventes i øvrigt at have sine meningers mod til at give kyndig rådgivning - og udfordring.

Klik her og søg stillingen

Vores nye kommunaldirektør

  • Skal være frontløber for organisationens værdi- og ledelsesgrundlag.
  • Hviler godt i sig selv - men har en tydelig profil som leder, der kan lede og udvikle direktionen og rådgive og udfordre politikere.
  • Skal være retningssættende ift. en kommende besparelsesproces.
  • Skal som øverste administrative chef formå at samle og forene igennem en periode med krævende budgetøvelser og implementering.
  • Skal bære kulturen for tværsektorielt arbejde videre og turde tænke visionært ift. strategier.
  • Skal bistå Byrådet med at tage de livtag, der skal få økonomien i balance samt understøtte tiltag, der kan sikre tilflytning, bedre rekrutteringsmuligheder for alle virksomheder.
  • Skal fremme selvforståelsen af Hjørring som en central spiller og et skandinavisk centrum – bl.a. ved at udvikle det store turistprodukt og styrke erhvervsmæssige relationer.
  • Skal sikre transparens i det ”bureaukratiske maskineri” og styrke Hjørring Kommune som virksomhed.

Forventninger til den nye kommunaldirektørs erfaring og uddannelse

  • Erfaring med organisatorisk topledelse fra offentlig virksomhed i kommunalt, regionalt eller statslig regi.
  • Erfaring fra tæt samarbejde med Hoved MED og fra samarbejde med faglige organisationer.
  • Solid erfaring og stærke kompetencer inden for økonomi og styring.
  • Erfaring med rådgivning af både politiske aktører og organer.
  • Evner inden for tværorganisatorisk, strategisk tænkning ud fra helhedsbetragtning om kvalitet og effektivitet.
  • Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Et solidt fagligt netværk.

Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat her.

Alle, der har interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval, Jesper Lund, T: 4045 3435, E: jesper.lund@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Du er også velkommen til at kontakte Borgmester Søren Smalbro, T: 4122 3010, E: borgmester@hjoerring.dk

Praktisk

Ansøgningsfristen udløber den 1. juni 2022 kl. 10.00.

Ansøgning og cv uploades på www.mercuriurval.dk
(referencenummer: DK-09149).

Første samtalerunde gennemføres den 10. juni og anden samtalerunde den 16. juni. Der vil være testforløb mellem samtalerne.

Tiltrædelse i jobbet er den 1. august 2022.