Fodboldlandskampe på Nord Energi Arena i Hjørring

Publiceret 24-08-2022

Der er gratis entré, når Nord Energi Arena i Hjørring lægger græs til tre U19-landskampe og fløjter første runde af EM-kvalifikationen i gang.

Fodboldspillere

 

Kampene spilles på Nord Energi Arena:

Onsdag den 21. september kl. 14.00     Georgien vs Danmark

Lørdag den 24. september kl. 14.00      England vs Georgien 

Tirsdag den 27. september kl. 14.00     Montenegro vs Georgien


Fodbold er med til at give børn og unge glæde, bevægelse og nye venner i fantastiske fællesskaber over hele kommunen. Nogle spiller fodbold, fordi det er sjovt eller for at være sammen med vennerne, lære nyt eller lære nye at kende. Og så er der andre, der kigger med begejstring på landsholdsspillerne og drømmer om, at de en dag kan følge i deres fodspor.

Borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro ser frem til landskampene og udtaler: 

- Vi glæder os over, at vi kan være værter for tre landskampe. Børn, unge og voksne i kommunen får mulighed for at opleve landets bedste U19 fodboldspillere og få en stor fodboldoplevelse. Vi håber, at der kommer så mange mennesker som muligt og hepper og får en rigtig god oplevelse.

Entréen er gratis, man møder bare op - det kræver ingen billet.