Søer pynter i landskabet, giver gode levevilkår for dyr og planter og bidrager til naturens mangfoldighed.
Søer har tidligere været i tilbagegang, men udviklingen er vendt, blandt andet fordi de nu er naturbeskyttede. Vi oplever en stigende interesse for at etablere nye søer.
Små havedamme er som regel ikke omfattet af beskyttelsen.
Den største trussel mod søer er næringsstoffer. De kommer blandt andet fra dyrkede og gødskede marker.
Søens værdifulde liv kan også blive skadet, hvis du udsætter og/eller fodrer fisk og fugle.
En ny sø kan tilføre masser af liv til et område. Først kommer guldsmede og vandkalve, så indvandrer padder og insekter fra omgivelserne, og vandplanterne følger snart efter.
Få år senere kan søen have et stabilt dyre- og planteliv. En ny sø pynter i landskabet og kan gøre området til et bedre levested for dyr og planter.
Hvis du vil lave en ny sø, skal du først søge kommunen om tilladelse.
Det er naturligt for en sø at gro til. Der kan dog af forskellige grunde være ønske om at oprense en sø.
I sådanne tilfælde vurderer kommunen, om du kan få en dispensation til oprensning.
Du skal derfor huske at søge kommunen om dispensation, hvis du vil oprense en eksisterende sø.
Ansøg om etablering af sø eller oprensning af eksisterende sø
Ring til Team Natur
72 33 65 80
Skriv til Team Natur
natur@hjoerring.dk
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies