Beskyttet natur

§ 3 i naturbeskyttelsesloven beskytter lysåbne naturtyper, som omfatter områder uden for skove. Formålet er at værne om de planter, dyr og det miljø, der findes i disse områder. Beskyttelsen sikrer, at naturen bevares, så den kan fortsætte med at fungere som levested for den varierede fauna og flora, der er afhængig af åbne landskaber.

På kortet øverst på siden kan du søge på adresse og matrikel, og se hvor der er registreret natur, der er beskyttet af § 3 . Registreringen er kun vejledende, så kontakt os hvis du er i tvivl.

Vær opmærksom på at arealer kan være § 3-beskyttet, selvom de ikke vises på kortet øverst på siden.

Hvis et areal er beskyttet af § 3, er det som udgangspunkt ulovligt at:

  • dræne
  • jordbehandle og grave
  • plante træer og buske
  • sprøjte og gødske
  • foretage sig andet, der kan forringe naturens tilstand

Naturtyper, som er beskyttet af § 3, er blandt andet:

  • søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb
  • heder, moser, enge og overdrev når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2

Læs mere

Ring til os

Ring til Team Natur

72 33 65 80

 

Skriv til os

Skriv til Team Natur

natur@hjoerring.dk