Længerevarende botilbud

Handicap og Socialpsykiatri

Et længerevarende botilbud kan hjælpe dig med at udvikle og vedligeholde dit funktionsniveau eller kompensere for funktionsnedsættelse

Formålet er at hjælpe og støtte dig, så du kan blive bedre i stand til at leve et optimalt hverdagsliv på dine egne betingelser.

Ønsker du at søge om et længerevarende botilbud skal du tage kontakt til Myndighed Handicap
Se kontaktoplysninger i boksen til højre.

For at kunne bruge indsatsen kræver det, at du er over 18 år og har et betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Længerevarende botilbud inkluderer dig, som:

  • er udredt og har behov for en særlig indsats i et længerevarende botilbud
  • har brug for en fast ramme for at kunne vedligeholde eller udvikle dit funktionsniveau eller har brug for kompenserende hjælp
  • har brug for sammenhæng og mulig døgndækning - herunder hjælp og støtte eller omsorg, og som ikke kan få dækket de behov andetsteds

Bevilling af et længerevarende botilbud bliver altid vurderet på baggrund af en individuel og konkret vurdering af dit funktionsniveau og samlede behov. Du vil herefter få tilbudt et botilbud ud fra dit faglige og økonomiske hensyn. 

Ydelsen indeholder forskellige indsatser og andre støttende tiltag, som tilrettelægges ud fra en individuel og konkret vurdering. Botilbuddet kan f.eks. tilbyde et eller flere af nedenstående indsatsområder:

  • Praktiske opgaver i hjemmet
  • Egenomsorg
  • Samfundsliv
  • Kommunikation
  • Sundhed
  • Mobilitet
  • Socialt liv

Indsatsen kan gives som individuel og kollektiv støtte og i kombination med andre ydelser. Udover ovenstående har du, som borger i et botilbud, mulighed for at få ledsagelse til en årlig ferie i op til 5 sammenhængende hverdage i Danmark.

Tilbuddet er længerevarende.

Alt efter hvilket behov du har for et længerevarende botilbud, er der to muligheder i forhold til omkostninger:

Servicelovens §108

  • Egenbetaling til dækning af boligudgifter, forbrugsafgifter (el, vand og varme) og udgifter til f.eks. rengøring, vask og anden drift
  • Betaling af en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed, f.eks. kost

Almenboliglovens §105

  • Husleje (huslejekontrakt) og forbrugsafgifter (el, vand og varme)
  • Udgifter til f.eks. rengøring, vask og anden drift
  • Betaling af en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed, f.eks. kost
Kontakt

Myndighed Handicap

Tlf.: 72 33 50 67
man. - tirs. kl. 9.00 - 12.00
ons. lukket
tors. - fre. kl. 9.00 - 12.00

Skriv til Myndighed Handicap