SSP Hjørring tilbyder skræddersyede vejledningsforløb til både unge og deres forældre. Hvis en ung har et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler og euforiserende stoffer eller har oplevet en kriminel hændelse, som f.eks. trusler eller online chikane, står vi klar med rådgivning til både de unge og deres forældre.
Vi er også aktive med afholdelsen af forskellige forældremøder i løbet af børn og unges skoleliv. Disse møder er designet til at give forældre mulighed for at blive opdateret om emner, der er relevante for deres børns trivsel og udvikling.
SSP Hjørring har sammensat en liste over anbefalinger til forældre om unges risikoadfærd. og forskellige steder, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for råd og vejledning.