Beredskab ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

I Hjørring Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge har ret til en tryg opvækst, hvor de kan trives, udvikle sig og deltage i fællesskaber. Vold og seksuelle overgreb har alvorlige konsekvenser for børn og unges trivsel, udvikling og sundhed. Derfor er det vigtigt, at fagprofessionelle reagerer tidligt og handler relevant ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.

Dette beredskab beskriver den fælles faglige ramme for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb, herunder fysisk- og psykisk vold, seksuelle overgreb, overværelse af vold og digitale overgreb.

Formålet med beredskabet er at sikre, at medarbejdere og ledere har den nødvendige viden og de rette handlemuligheder til at forebygge, opspore og håndtere sager om vold og seksuelle overgreb. Beredskabet bidrager til en ensartet, koordineret og fagligt kvalificeret indsats på tværs af kommunen.

Barnets sikkerhed, trivsel, perspektiv og fortælling er central gennem hele forløbet. Derfor er det også gennemgående i beredskabet, at fagprofessionelle gerne må tale med barnet eller den unge ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Der skal dog tages hensyn til politiets og myndighedernes videre arbejde.

De konkrete handleveje ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb findes i de digitale actioncards, som giver hurtig adgang til relevant vejledning.

Gå direkte til actioncards

Beredskabet henvender sig som udgangspunkt til ledere og medarbejdere i Hjørring Kommune, der arbejder med eller har kontakt til børn og unge under 18 år, herunder medarbejdere og ledere i dagpleje, dagtilbud, skoler, SFO'er, klubber, sundhedspleje, tandpleje, PPR, myndighedsområdet, behandlingstilbud, børne- og ungehjem og plejefamilier.

Relaterede beredskaber

Beredskab om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Handleplan for digitale krænkelser (chikane og trusler online), SSP Hjørring

Handleplan vedrørende Radikalisering, Infohus Hjørring

Beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Definitionerne nedenfor skal skabe et fælles fagligt sprog om vold og overgreb begået mod børn og unge.

Definitioner kan ikke stå alene eller fuldstændigt afgrænse, hvornår der er tale om et overgreb. Der vil derfor altid være behov for en konkret faglig vurdering, og der skal handles ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.

Seksuelle overgreb

Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.

Kilde: Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO (2020). Definitionen bygger på WHO's klassifikation fra 1999 (Meick et al. 2016).

Fysisk vold

Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Kilde: Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO (2020).

Psykisk vold

Psykisk vold i nære relationer er et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Kilde: Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO (2020).

Overværelse af vold

At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. At overvære vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Kilde: Social- og Boligstyrelsens videnscenter SISO (2020).

Digitale overgreb

Et digitalt overgreb er en eller flere digitale handlinger rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung udnytter barnet i en grad, der skader eller krænker barnet. Det kan for eksempel være ved grooming, ved optagelse eller deling af intimt materiale eller ved afpresning med økonomisk eller seksuelt formål.

Digitale overgreb kan bringe barnets udvikling og sundhed i fare, og barnets selvbillede og evne til at indgå tillidsfuldt i relationer kan skades. Digitale overgreb kan begås af fremmede såvel som nære relationer. Barnet ved ofte ikke, hvor mange eller hvem der har været vidne til overgrebet, fordi billed- eller videomateriale potentielt kan være delt med mange. Digitale overgreb kan også være hybride overgreb og for eksempel begynde digitalt og senere udvikle sig til et fysisk overgreb eller omvendt.

Kilde: Red Barnet (2025), gengivet i Social- og Boligstyrelsens guide Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Bekymring          

En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller dets familie. Bekymringen kan være opstået på baggrund af et barns generelle mistrivsel eller adfærdsændringer, som man ikke kender årsagen til.

Bekymringen kan føre til observation af barnet i en periode og eventuel samtale med forældrene, medmindre bekymringen handler om, hvorvidt forældrene begår overgreb mod barnet. I nogle tilfælde kan en bekymring i sig selv give anledning til en underretning. Det afhænger blandt andet af bekymringens alvor og karakter.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen (2025), Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Mistanke

Mistanke er mere end en bekymring. Mistanken kan opstå på baggrund af nærmere observationer af barnet, barnets udsagn, særlige optagethed eller ændrede adfærd. Den kan også opstå på baggrund af oplysninger fra andre.

Når der opstår mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, skal der altid udarbejdes en underretning.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen (2025), Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Konkret viden

Konkret viden foreligger, når det bliver kendt, at et barn har været udsat for en konkret handling i form af fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb eller digitale overgreb.

Denne viden kan komme fra barnets egne udsagn, fra vidner eller fra en tilståelse fra den person, der har udsat barnet for overgrebet.

Når der opstår viden om overgreb mod et barn, skal der altid udarbejdes en underretning.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen (2025), Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Skærpet underretningspligt

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har skærpet underretningspligt, hvis de under udøvelsen af deres arbejde får mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at en medarbejder ikke kan fritages for ansvaret for at underrette, heller ikke hvis der er uenighed med kollegaer eller nærmeste leder om behovet for en underretning.

Kilde: Barnets lov § 133

Tegn på overgreb kan være fysiske, psykiske, sociale eller adfærdsmæssige. Et enkelt tegn er ikke nødvendigvis udtryk for et overgreb.

Det er vigtigt at reagere på ændringer, mønstre, barnets udsagn og din samlede faglige bekymring. 

Tegn på digitale overgreb: Tegnene på digitale overgreb er ofte de samme som tegnene på vold og seksuelle overgreb, som kan ses her:

For yderligere viden om digitale overgreb, digitale krænkelser og handlemuligheder henvises til:

Er du i tvivl?
Underretningsteamet, Familie- og Handicapafdelingen kan kontaktes for rådgivning og sparring ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb

Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb er en fælles opgave for alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge. Formålet er at skabe trygge miljøer, hvor børn trives, bliver mødt med respekt, og hvor bekymringer udforskes og håndteres tidligt.

Den enkelte arbejdsplads skal derfor løbende sikre, at medarbejdere og ledere har kendskab til:

  • tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb
  • børns seksualitet og grænser mellem alderssvarende og bekymrende adfærd
  • grooming og digitale krænkelser
  • samtaler med børn om bekymringer og mistrivsel
  • kommunens handleveje og underretningspligt

Medarbejdere og ledere skal:

  • medvirke til at skabe trygge, forudsigelige og inkluderende miljøer for børn og unge
  • være opmærksomme på ændringer i et barns trivsel, adfærd eller relationer
  • reagere på bekymringer, tegn eller udsagn, der giver anledning til uro
  • drøfte bekymringer med leder eller relevante fagpersoner og anvende de lokale handleveje
  • understøtte en kultur, hvor faglige bekymringer og tvivl kan deles og drøftes
  • have kendskab til kommunens beredskab, underretningspligt og relevante samarbejdspartnere
  • være opmærksomme på både fysiske, psykiske, seksuelle og digitale overgreb.
  • arbejde ud fra, at det er bedre at handle på en bekymring end at afvente sikker viden

Barnets perspektiv

Børn fortæller ofte ikke direkte om vold eller overgreb. Bekymringer kan komme til udtryk gennem barnets adfærd, trivsel, relationer eller gennem indirekte udsagn. Derfor skal medarbejdere møde børn og unge med nysgerrighed, respekt og en oprigtig interesse for deres oplevelser og perspektiver. Barnets eller den unges udsagn og beskrivelser skal tages alvorligt, også når den voksne er i tvivl om betydningen eller baggrunden for det, barnet eller den unge fortæller.

Forebyggelse handler bl.a. om at skabe rammer, hvor børn og unge oplever, at deres stemme bliver hørt, og at det er trygt at fortælle om forhold, der bekymrer dem. Medarbejdere skal være opmærksomme på at lytte til barnet, give plads til barnets eller den unges egne ord og være åbne over for det, barnet eller den unge forsøger at formidle.

Tidlig opsporing handler om at reagere på bekymringer, tegn og ændringer i et barns trivsel så tidligt som muligt. Vold og seksuelle overgreb er ofte præget af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå over længere tid uden omgivelsernes viden. Derfor er det de voksnes ansvar at være opmærksomme og handle på bekymringer.

Medarbejdere og ledere skal

være opmærksomme på ændringer i barnets trivsel, adfærd, fremmøde, relationer eller udvikling

reagere på bekymrende tegn, udsagn eller observationer – også når der er tvivl om årsagen

dokumentere konkrete observationer og udsagn

være opmærksomme på tegn på både fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb og digitale krænkelser.

anvende kommunens digitale actioncards ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb, da de tydeliggør handlevejene. Link til digitale actioncards

Særligt om digitale krænkelser

Digitale overgreb kan være vanskelige at opspore, da de foregår på digitale platforme, som voksne ikke nødevndigvis har indsigt i. Vær derfor opmærksom på tegn på mistrivsel, herunder skyldfølelse, skam, frygt for at søge hjælp, uro, bekymringer, tristhed eller udsagn om at føle sig udnyttet eller ydmyget. Disse reaktioner kan have baggrund i digitale krænkelser eller overgreb og bør give anledning til faglig opmærksomhed.

Ved behov for yderligere sparring og rådgivning kan kommunens SSP-konsulent kontaktes

Kontakt kommunens SSP-konsulent 

Barnets perspektiv

Tidlig opsporing forudsætter, at barnets eller den unges udsagn, oplevelser, holdninger og synspunkter tages alvorligt. Børn og unge fortæller ikke altid direkte om vold eller overgreb, og bekymringer kan komme til udtryk gennem udsagn, adfærd, relationer eller tegn på mistrivsel.

Medarbejdere skal være opmærksomme på barnets eller den unges perspektiv, give plads til barnets/den unges udsagn samt reagere på bekymringer, også når der er tvivl om årsagen. Den voksne skal møde barnet med respekt, nysgerrighed og interesse for barnets perspektiv og sikre, at barnet oplever at blive hørt og taget alvorligt.

På Børnelinealen kan du finde viden om tegn på vold og seksuelle overgreb samt inspiration til, hvordan du kan tale med børn og unge, når du har bekymring, mistanke eller viden om overgreb.

Læs mere om samtaler med børn og unge om vold og overgreb på Børnelinealen: Link indsættes her.

Tegn på vold - børnelinealen: Hjørring - Tegn på vold

Tegn på seksuelle overgreb - børnelinealen: Hjørring - Tegn på seksuelle overgreb   

Underretningsteamet, Familie- og Handicapafdelingen, Hjørring Kommune

Kontakt Underretningsteamet for rådgivning og sparring ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb på 72 33 35 30.

Børnehus Nord

Børnehusene yder en koordineret, tværsektoriel og tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge i alderen 0-17 år.

99 82 33 99

boernehusnord@aalborg.dk

https://boernehus-nord.dk/

SSP Hjørring

SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og Politi, der har til formål at forebygge og håndtere kriminalitet samt risikoadfærd blandt børn og unge.

Kontakt SSP-ungdomskonsulenter og forebyggelsesbetjente | Hjørring Kommune

 

Sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken kan bidrage med viden om barnets trivsel, udvikling og sundhed samt sparring om alderssvarende, grænsesøgende og bekymrende seksuel adfærd hos børn og unge.

Her kan du finde den sundhedsplejerske, der er tilknyttet dit område

 

Nordjyllands Politi

96 30 14 48 eller 114 

njyl@politi.dk

Hvad sker der efter underretningen?

24 timers vurdering og handlerum.

Familie- og Handicapafdelingen skal inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks skal iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge, jf. Barnets lov § 136 stk. 2. Hvis Familie- og Handicapafdelingen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår den pågældende underretning til de øvrige sagsgange for indkomne underretninger.

Familie- og Handicapafdelingen i samarbejde med politiet den enkelte sag, herunder hvem der skal orienteres om sagen, og hvornår orienteringen skal ske. Det er Familie- og Handicapafdelingen, der har ansvaret for beslutningen. For at undgå, at der sker brud på tavshedspligten kan Familie- og Handicapafdelingen med fordel inddrage en jurist i forhold til at vurdere, om der er hjemmel til at videregive de ønskede oplysninger.

Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familie- og Handicapafdelingen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf Barnets lov § 137 stk. 3. Hvis der er tale om en underretning om overgreb fra forældrenes side, skal samtalen finde sted uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, og uden dennes tilstedeværelse. Samtalen kan udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens beskaffenhed taler imod en samtale jf. Barnets lov § 137, stk. 4.

Børne- og ungerådgiveren kan i den forbindelse få rådgivning og vejledning af personalet i børnehuset vedrørende konkrete tvivlsspørgsmål i forbindelse med afholdelse af inddragelsen af barnet/den unge.

Familie- og Handicapafdelingen skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller indsats. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Barnets lov § 138, stk. 2.

Familie- og Handicapafdelingen kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type indsats, der er iværksat samt den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn eller den unge, jf. Barnets lov § 138, stk. 3

Socialtilsynet skal orienteres, hvis barnet eller den unge er anbragt på et Børne- og Ungehjem eller i en plejefamilie

Ved underretning om overgreb begået af forældre/værge, skal børnesamtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse og viden.

Familie- og Handicapafdelingen kan inddrages til at koordinere og planlægge indsatsen i institutionen i de situationer, hvor der fx er to eller flere børn involveret.

I disse situationer kan der være behov for at indkalde pædagogisk konsulent, psykolog, PPR og myndighedsrådgiver for sammen at tilrettelægge støtte til de enkelte børn, børnegruppen og personalet

Sager, hvor et barn under 10 år har udsat et andet barn for et alvorligt overgreb, involveres politiet ikke, idet barnet er under den kriminelle lavalder og under alderen for behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Efter en underretning er det vigtigt at have øget opmærksomhed på barnet eller den unge og sikre relevant opfølgning. Barnet eller den unge kan have behov for støtte, tryghed og mulighed for fortsat at blive hørt i det videre forløb.

Barnet eller den unge skal mødes med ro, omsorg og anerkendelse. Barnets eller den unges holdninger og synspunkter skal så vidt muligt inddrages i den fortsatte indsats, så barnet eller den unge oplever sammenhæng og forudsigelighed i forløbet. Samtidig er det vigtigt fortsat at være nysgerrig på barnets eller den unges oplevelser og perspektiver.

Ved enhver henvendelse fra pressen henvises til Børne- og Familiechefen, der er presseansvarlig.

Det er vigtigt, at der er fokus på tavshedspligten.

  • Udgangspunktet er, at kommunen ikke kan udtale sig om konkrete enkeltsager.
  • Dette gælder også i de tilfælde, hvor de involverede parter giver samtykke til, at kommunen kan drøfte sagen i offentligheden.
  • Selvom sagen allerede har været omtalt i pressen, vil der kunne være tale om brud på tavshedspligten, hvis kommunen bekræfter oplysningerne.

Det kan være relevant at udpege en presseansvarlig, der håndterer pressen lokalt i samarbejde med Børne- og Familiechefen.

Relevante udgivelser og materiale kan findes på Børnelinealen:

Udgivelser og materialer om vold

Udgivelser og materialer om seksuelle overgreb

Relevante handlevejledninger og skemaer

Guide til samtaler med børn og unge (Link til børnelinealen følger)