Afløsning og aflastning i eget hjem samt aflastningsophold

Hvis du selv passer din ægtefælle, forældre eller anden nær pårørende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at søge om hjælp til afløsning og aflastning.

Hjørring Kommune tilbyder hjælp og støtte til praktiske eller personlige opgaver i hjemmet. Ydelsen har ingen omkostninger for dig som borger. Ved rullende aflastning er der dog egenbetaling for egen kost og lignende.

Se sagsbehandlingsfrister her

Hvis man findes berettiget til aflastning kan opstart af aflastningspladsen godt ligge nogle måneder ude i fremtiden, da der kan forekomme ventetid.

Læs mere

Ønsker du at komme i betragtning til afløsning/aflastning i eget hjem skal du tage kontakt til Myndighedsafdelingen for Ældre (se kontaktinfo til højre på denne side).

Du har mulighed for at få afløsning/aflastning i eget hjem, hvis du er en ægtefælle eller nær pårørende, som passer en person med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

  • I skal være samlevende
  • Du skal varetage en stor del af pasning/pleje
  • Du skal have udfordringer med at komme hjemmefra da borgeren har svært ved at være alene
  • Før bevilling af indsatsen bliver det vurderet, om andre mulige tilbud kan dække behovet

Der er dog ikke frit valg. Hvis du ikke har anden hjælp, vil ydelsen blive leveret af den kommunale leverandør. Gør du brug af § 83 hjælp (hjemmehjælp og rehabilitering, indkøbsordning eller madservice) og bliver den leveret af privat leverandør, vil kommunen købe ydelsen hos den private leverandør, som allerede hjælper i husstanden.

Får du tilbudt afløsning/aflastning i eget hjem inkluderer det hjælp og støtte til praktiske eller personlige opgaver i hjemmet samt muligheden for ophold på Ældrecenter Lundgården i kortere perioder (rullende aflastning).

Rullende aflastning tilbydes i bestemte boliger på ældrecenter Lundgården, Vrå. Boligerne på Lundgården er målrettet borgere med demens eller demenslignende symptomer. Derfor kræver et ophold her en forudgående kontakt til en af kommunens demenskonsulenter.

Ring til os

Ring til Myndighed Ældre

72 33 55 00

Skriv til os

Send en sikker besked

Skriv til Myndighed Ældre

 

 

 Telefontid

Mandage og tirsdage kl. 9.00 - 12.00
Onsdag lukket
Torsdage og fredage kl. 9.00 - 12.00