Det jeg er mest stolt af i mit arbejde, det er, når jeg kan se, at det vi gør for de unge, skaber en udvikling hos dem.
Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?
Det bedste ved min arbejdsplads er helt sikkert det gode kollegaskab. Der er altid mulighed for at sparre med en kollega eller vores leder, og det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og gøre, at man synes, det er rart at komme på arbejde.
Hvad er du mest stolt af i dit arbejde?
Jeg er mest stolt, når jeg kan se, at det vi gør for de unge, skaber en udvikling hos dem. Jeg er også stolt af at arbejde et sted, hvor vi tager så godt hånd om de unge mennesker, som har det svært i kommunen.
Det er vigtigt for mig, at der er gennemsigtighed i det tværfaglige samarbejde omkring de unge, og at de selvfølgelig selv bliver inddraget, så den unge altid føler sig set og hørt.
Hvilke muligheder for udvikling og læring har du i dit job?
Vi er hele tiden i udvikling her i korpset. Vi laver blandt andet nye gruppetilbud, fællesskaber og aktiviteter, som vi kan tilbyde de unge. Det er med til, at de kan finde hinanden bedre og danne venskaber.
Som medarbejder bliver vi ofte tilbudt efteruddannelse eller kurser i de forskellige udfordringer, som opstår hos de unge. Muligheder for udvikling og læring bliver serveret for os – det er bare med at gribe chancen, når den er der.
.png)