Noget af det, der er vigtigt for mig, er, at når jeg går hjem om eftermiddagen, så har jeg følelsen af, at jeg har gjort en forskel.
Hvad arbejder du med?
Jeg sidder med alle skader, der sker i kommunen. Noget af arbejdet foregår foran computeren med skadesbehandling og dialog med forsikringsselskaber, men jeg er også ude og se skader og kommer meget rundt i kommunen.
Hvad er det bedste ved at arbejde i Hjørring Kommune?
Det bedste ved min arbejdsplads er de mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg ved ikke altid, hvad der venter, når jeg møder ind på arbejde. Noget, der også er fedt ved at arbejde i Hjørring Kommune, er fleksibiliteten. Jeg har tre børn, så det betyder meget, at jeg har mulighed for at arbejde hjemmefra og få hverdagen til at hænge sammen.
Hvad er du mest stolt af i dit arbejde?
Jeg er mest stolt, når jeg lykkes med mine arbejdsopgaver. Vi sidder med borgernes penge, så vi har et ansvar for at være retfærdige.
.png)