Moonshine er et tidligere smedjeværksted, som nu er ryddet og klar til at danne rå og primitive rammer om mange forskellige kulturelle og andre offentlige events og aktiviteter. Stedet kan blive et stort midlertidigt aktiv indtil der træffes andre beslutninger om området. Bygningen ligger tæt på områder, hvor flere store arrangementer afholdes i Hirtshals, såsom Musik Under Trappen, Hirtshals Fiskefestival og Naturmødet.
Moonshine er en kommunal bygning, som er stillet til rådighed for foreninger og lignende organisationer, som ønsker at lave kulturelle aktiviteter.
Brug af Moonshine administreres af et Brugerråd, som er sammensat af repræsentanter fra de forskellige foreninger, som bruger bygningen.