Grøn Pulje

Grøn Pulje skal være med til at skabe lokale gevinster i områder, hvor der opstilles solceller eller vindmøller. Midlerne kan søges til projekter, der styrker fællesskaber, natur, friluftsliv eller andre almennyttige formål til gavn for lokalområdet.

Når opstillere af vindmøller og solcelleparker sætter deres anlæg i drift, opretter Hjørring Kommune Grøn Pulje. Opstilleren betaler et engangsbeløb til Hjørring Kommune, som bruger pengene til Grøn Pulje. Hvert år giver kommunen støtte fra puljen til projekter i Hjørring Kommune med fokus på tiltag tæt ved de enkelte VE-anlæg. Størrelsen på indbetalingen til puljen afhænger af VE-anlæggets størrelse.

Der er nu åbent for ansøgninger til kommunens Grøn Pulje. På denne side kan du få overblik over aktuelle puljer, ansøgningsfrister og krav til ansøgningen.

Åbne puljer

Villerup-området ved Villerup Hovedgård

Ansøgningsfrist: 28. februar 2027

Puljebeløb: 909.125 kr.

Søg Villerup puljen her

  • Solcelleanlægget ved Villerup

Læs alt om Grøn Pulje her

Deltag i online borgmøde 5. oktober fra 19.00-20.00.

Tilmed dig online borgmødet her

Mødet vil blive optaget (ikke deltagerne, men kommunens præsentation) og efterfølgende kan du se optagelsen

Video uploades efter mødet her.

Bliv klogere på Grøn Pulje, og hvordan midlerne kan bruges til at skabe lokale grønne initiativer og gøre en forskel i dit område.

Se videoen om Grøn Pulje

Alle borgere, foreninger og virksomheder i Hjørring Kommune kan søge puljen. Hjørring Kommune kan ikke selv søge penge fra Grøn Pulje, men kommunen administrerer ordningen og hjælper ansøgere gennem processen. Både den enkelte borger og grupper af borgere kan søge (foreninger, virksomheder mv.).

Har du spørgsmål vedrørende jeres projekt eller ansøgning kan du kontakte Hjørring Kommune på groenpulje@hjoerring.dk

Der kan for eksempel søges støtte til nye mødesteder, forbedringer af fællesarealer, naturprojekter, aktiviteter for børn og unge eller projekter, der styrker fællesskabet i lokalområdet.

Ansøgninger indsendes via Hjørring Kommunes digitale ansøgningsskema. Det fremgår afsøgningsskemaet, hvad ansøgningen skal indeholde. Når ansøgningsrunden åbner, finder du linket til ansøgningsskemaet under Se aktuelle puljer og ansøgningsfrister

Der bliver én samlet ansøgningsrunde om året. Her offentliggør Hjørring Kommune blandt andet, hvilke VE-anlæg, der har indbetalt til Grøn Pulje, hvor mange penge, der er i puljen og hvordan man søger om midler fra den.

Grøn Pulje bliver først 'aktiveret', når VE-anlægget er i drift. Hvis et VE-anlæg nær dit lokalområde er i planlægningsfasen, vil puljen derfor ikke være åben endnu. Når tiden nærmer sig for, at anlægget kommer i drift, vil Hjørring Kommune invitere til informationsmøder i lokalområderne, og naboerne i området vil få en direkte invitation i e-Boks. Til informationsmøderne kan man høre mere om mulighederne med Grøn Pulje og få sparring på projekter og projektidéer til at udvikle idéer.

Pengene kan både bruges til almennyttige tiltag, der kommer lokalsamfundene til gavn på forskellig vis og private projekter. I udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, om tiltaget ligger tæt på VE-anlægget, om det gavner mange mennesker, om det styrker fællesskaber og om projektet er realistisk at gennemføre. Grøn Pulje handler om at skabe værdi lokalt og om at give noget tilbage til de områder, hvor vedvarende energiprojekter bliver en del af hverdagen.

Når projekterne skal vurderes, lægges der blandt andet vægt på: 
Projektets grønne værdi

  • Projektets nærhed til de energianlæg, der har indbetalt til puljen
  • Hvor mange mennesker projektet gavner
  • Om projektet styrker lokalsamfundet
  • Om projektet er realistisk og gennemarbejdet- også økonomisk
  • Om projektet understøtter kommunens strategier og planer

Samarbejde mellem flere borgere, foreninger eller andre lokale aktører kan være en fordel, og udtryk for, at projektet har lokal opbakning.

Projekter skal bidrage positivt til lokalområdet. Det kan for eksempel være:

  • Naturprojekter
  • Stier og friluftsfaciliteter m.v.
  • Shelters og opholdssteder
  • Skovrejsning og andre grønne tiltag
  • Energirenovering af forsamlingshuse, beboerhuse m.v.
  • Projekter med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling
  • Energifællesskaber
  • Klima- og miljøprojekter

Du kan også søge støtte til projekter, der ikke fremgår af listen, da det kun er eksempler. Hvis dit projekt understøtter formålet med Grøn Pulje og skaber værdi for lokalområdet, kan det stadig komme i betragtning.

Der gives som udgangspunkt ikke støtte til almindelig drift, vedligeholdelse eller projekter, der primært gavner enkeltpersoner. Den konkrete vurdering sker altid på baggrund af den enkelte ansøgning.

Ansøgningerne vurderes af Hjørring Kommune ud fra de vedtagne kriterier. Herefter behandles ansøgninger politisk, og Byrådet træffer den endelige beslutning om, hvilke projekter, der modtager støtte. 

Nej. Alle borgere i Hjørring Kommune kan søge, men projekter tæt på de energianlæg, der har indbetalt til puljen, vil normalt stå stærkere i vurderingen.

Der er ikke på forhånd fastsat et minimum eller maksimum. Det afhænger af projektets indhold, kvalitet, realiserbarhed og den samlede størrelse på årets pulje.

Hvis jeres projekt for bevilliget midler fra Grøn Pulje, kan det ske på én af to måder.

Ved bevillinger på op til 100.000 kr. kan hele beløbet udbetales ved projektstart.

Ved bevillinger over 100.000 kr. udbetales 70 % ved projektstart og de sidste 30 %, når ansøger har fremsendt regnskab og evaluering af projektet.

Der er ikke fastsat en bestemt afstand, som afgør, om et projekt kan få støtte fra Grøn Pulje.

Alle projekter i Hjørring Kommune kan som udgangspunkt søge, men et af de kriterier, der indgår i vurderingen, er projektets nærhed til de vindmølle- eller solcelleanlæg, som har indbetalt til puljen.

Grøn Pulje har blandt andet til formål at skabe værdi i de områder, der er berørt af de vedvarende energianlæg. Derfor vil projekter tæt på anlæggene ofte stå stærkere i vurderingen. Samtidig ønsker Hjørring Kommune, at puljen også kan komme andre relevante projekter til gavn, særligt i de områder, hvor der ikke ligger landsbyer eller bor mange borgere tæt på anlæggene.

Nærhed er derfor én faktor blandt flere. Ansøgninger vurderes samlet ud fra de gældende kriterier, herunder projektets kvalitet, lokale værdi, grønne effekt, realiserbarhed, og hvor mange mennesker projektet gavner.

Ja, der kan være flere kvalificerede projekter end der er penge til. Derfor gives der ikke støtte til alle projekter.

Kontakt

Skriv til Grøn Pulje gruppen

groenpulje@hjoerring.dk