Efterår og vinter byder på ekstra opmærksomhed på batterier. Kulde og blæst nedsætter hurtig kapaciteten og dermed flyvetiden. Derfor er det vigtigt, at alle batterier oplades 100% dagen før en operation.
Efter opladning anbringes batterierne i en isoleret batteri kasse klar til stødsikker transport, uden at temperaturen falder til 15 grader eller mindre. Sker dette, kan du ikke starte dronen, og batteriet skal fysisk opvarmes.
Du kan også med fordel opbevare dine batterier i en isoleret køletaske, som du selvfølgelig har opbevaret ved stuetemperatur, inden turen går mod operations området. Er tasken forsynet med køle/varme anlæg kan du med fordel - i bilen under transporten - sætte varmen til. Temperaturen bør dog ikke overstige 35 grader.
På selve operationsområdet er det vigtig hele tiden at holde tasken/kassen hurtig lukket efter batteriskift. Et brugt batteri lægges tilbage i kassen. Det er typisk omkring 45 grader varmt og bidrager derfor til at holde temperaturen oppe på de resterende opladede batterier.
Husk - ALDRIG at lægge et brugt batteri på jorden - Specielt hvis det næsten er helt afladt. Den hurtige nedkøling kan medføre at batteriet aflades til under dens minimumsgrænse, som ligger omkring 6-8%. Sker dette, kan du ikke genoplade batteriet, og det skal udskiftes.
Sådan et batteri kan let reddes - siger mange:
Her er det passende at aflive en gammel skrøne, men som virkede på gammeldags genopladelige batterier. ‘Læg det 5-10 min i fryseren - derefter på en varm radiator i 20 min’ - MEN - Jeg har prøvet/forsøgt det ca. 100 gange med moderne batterier, hvor det kun lykkedes efterfølgende at genoplade i 2 tilfælde.
Er du på en operation, hvor du skal flyve længe/bruge mange batterier lige efter hinanden, ønsker du naturligvis med det samme at sætte det/de brugte batterier til opladning efter flyvning. Det går bare heller ikke, fordi batteriet er omkring 45 grader varmt. Det skal først nedkøles til ca 25-30 grader før det igen kan oplades optimalt. I den situation er det en god ide med en hjælper, der alene har fokus på batterierne og afkøler det brugte batteri i det fri ca. 10-15 minutter, før det sættes til genopladning. Dette bør helst foregå i bilen eller i et hus ved omkring 20 graders varme.
Så skal du flyve længerevarende operationer om efteråret/vinteren, skal du altid indregne mindst 1 ekstra batteri i din cyklus for konstant flyvning i forhold til sommerperioden.
Li-Po batteriers holdbarhed
Til sidst atter en misforståelse om Li-Po batteriers holdbarhed. I mange manualer står der, at batterierne bør udskiftes efter 100 gange opladning. MEN - Så bliver det et meget dyrt batteri og det passer heldigvis ikke.
Et Li-Po batteri er nærmest født til ‘klat-ladning’ - Dermed menes, at du en dag har brugt 48% af batteriet, næste gang 71% og efterfølgende bare har opladet dem igen til 100%. Det kan du fint gøre, men det er en god ide efter 15-20 gange ‘klatladning’ at lade batteriet aflade HELT, inden en fuldstændig ny opladning. Det er det, der menes med 100 gange opladning (fuldstændig). Så i praksis holder dit batteri til mellem 1000-2000 opladninger, før det bør erstattes.
Alle batterier slides lidt hver gang, det er i brug, og dermed reduceres kapaciteten - altså det antal mAh, batteriet kan indeholde. DJI droner aflæser batteriets max kapacitet og bruger det til beregning af resterende flyvetid.
Men hvis ikke batteriet en gang imellem bliver ægte målt igennem for max kapacitet. Sender det et falsk signal til dronepiloten og pludselig falder resterende flyvetid dramatisk - tit og ofte med følgeskader, fordi dronen ikke kunne flyves helt hjem.
Sådan gennemfører du en ægte komplet afladning
Batteriet resettes ved den ægte komplette afladning, som foretages hjemme ved konstant stuetemp, ved at lade dronen stå tændt uden motorer kører, indtil batteriet slukker af sig selv. Derefter oplades batteriet 100% og beregner et nyt 100% rigtig max-kapacitet, som korrekt kan bruges af DJI Appen til at beregne mere præcis flyvetid.
Flyv sikkert derude - også i kulden 👍😎