Skal du separatkloakere?
Hvis du bor i et fælleskloakeret område, skal du have adskilt regn- og spildevand på din egen grund.
Du vil få et brev fra Hjørring Vandselskab om, hvornår du skal have separatkloakeret, men du er altid velkommen til at separere tidligere - for eksempel i forbindelse med anden ombygning på din ejendom.
Arbejdet på din egen grund skal udføres af en kloakmester.
På Hjørring Vandselskabs hjemmeside kan du se, om din ejendom ligger i et område, der snart skal separatkloakeres.
Klik her og gå til Hjørring Vandselskabs hjemmeside
Hvis du er berørt, kan det være en god idé allerede nu at gå i gang, så du har god tid til at indhente tilbud fra kloakmestre for at få den bedste pris.
Skal du have adskilt regn- og spildevand på din egen grund i år, og har du bestilt en kloakmester til separeringen, kan du give os besked via link i højre side
Når kloakmesteren er færdig, sender han typisk en færdigmelding til kommunen om, at dit hus er separatkloakeret.
Færdigmeld separatkloakering her
Hold regnvandet rent
Når vi separatkloakerer, adskiller vi regn- og spildevand i to forskellige ledningssystemer.
Det betyder, at spildevand (toilet og brugsvand) ledes til rensningsanlægget, mens regnvand fra befæstede arealer og tage ledes via regnvandsristene til det nærmeste vandløb.
Derfor er det særlig vigtigt, at undgå, at kemikalier, olie og sæbe ender i regnvandsristen, som findes langs veje og pladser i bolig- og industriområder.