Naturen i Hjørring Kommune

Båndet langs kysterne rummer nogle af de bedste naturområder i kommunen, ja faktisk nogle af de bedste naturområder i hele landet. Selv på internationalt plan er naturområderne betydningsfulde, og EU har derfor i kystbåndet udpeget tre Natura 2000 områder, der rummer arter og naturtyper, der er truede i hele Europa. Båndets bredde varierer fra få hundrede meter til over tre kilometer, hvor sandflugten har flyttet sand ind i landet. En del af kystbåndet er bebygget med sommerhuse, men hvor mange andre kystlandskaber i Danmark blev bebygget med sommerhuse i 60’erne og frem, undgik store områder at blive bebygget, fordi fremsynede fredningsfolk i tide fik fredet bl.a. Rubjerg Knude, Kærsgård Strand, Skallerup Indlandsklitter og områder ved Uggerby og Tversted Å’ers udløb.

KYSTBÅNDET 

Flere arter der findes i kystlandskabet er sjældne andre steder i landet, og nogle arter har endda deres eneste levested i Danmark netop her. På biodiversitetskortet (figur 1) er det tydeligt, at kysterne er levested for flest truede arter. På figur 2 ses det at 10 x 10 kilometer kvadraterne ved Skallerup Indlandsklitter og ved Tversted er nogle af de kvadrater, der rummer flest truede arter i Danmark (henholdsvis 94 og 86 arter). Læs mere om biodiversitetskortet i faktaboks 1.

FIGUR 1 - BIODIVERSITETSKORT ARTSSCORE 

Faktaboks 1

Århus Universitet og Københavns Universitet har lavet en undersøgelse af biodiversiteten i Danmark, og hvordan man skal prioritere indsatsen, for at beskytte så mange rødlistede arter som muligt. Rødlisten rummer arter, som er i risiko for at uddø i Danmark i nær fremtid. Undersøgelsen resulterede i et Biodiversitetskort, hvor man kan se den nationale prioritering af de 10 x 10 km kvadrater, der giver den bedste dækning af truede arter i Danmark, hvis man skal beskytte hvad der svarer til halvdelen af Danmarks eksisterende naturareal. Hjørring Kommune er opdelt i 13 kvadrater, og hele 7 af disse kvadrater er med i den nationale prioritering. Man kan også se hvilke arealer der rummer flest rødlistede arter, og hvilke arealer, der har potentiale til at være levested for rødlistede arter.

FIGUR 2 - ANTAL TRUEDE ARTER

Selve landskabet er også af international klasse, og der er udpeget tre Nationale kystlandskaber (Lønstrup Klint, Liver Å – Varbro Å og Hirtshals Klint) og et Geosite (Lønstrup Klint/Rubjerg Knude). Dannelsen af verdens største sandodde, Skagens Odde, er startet helt nede ved Hirtshals, hvor Løjbjerg ved Horne var det nordligste punkt i Danmark for 8000 år siden, før odden blev dannet. Denne oddedannelse og sandflugten fra år 1500 til 1700, er de vigtigste årsager til de tørre sandede naturtyper langs kysterne i Hjørring Kommune. Havet udfor kommunen er også værdifuldt på internationalt plan. Her er det især stenrevene og sandbankerne, der er vigtige. 

FIGUR 3 - LANDSKABET FOR 8000 ÅR SIDEN

Den kystnære klitnatur er under konstant forandring både pga. tilførslen af sand og vindpåvirkning. Derudover er der stor variation indenfor korte afstande pga. lokale vindbrud, sandpålejring, topografiske forskelle mv. I teorien optræder de forskellige klitnaturtyper i zoner fra den flade sandflade og forklitterne, over de hvide, grønne og grå klittyper til den stabiliserede dværgbuskklithede, inden flyvesandsarealernes naturtyper glider over i det bagvedliggende landbrugsland. De forskellige klitnaturtyper ses dog ofte mere som mosaikvegetationer. De første stadier i klitdannelsen, forklitten og den hvide klit, har et sparsomt plantedække af særligt modstandsdygtige græsser (hovedsagligt hjelme og marehalm) og lave urter. 

FORKLITTER TVERSTED

Den grønne klit er den indre mere stabiliserede hvide klit, der går over i grønsværklitten, hvor flyvesandet hverken er tørt eller udvasket, men derimod er rigt på kalk og andre mineraler. Kalken kommer med det friske sand fra havet og udvaskes af regnen med tiden. Kalken stammer typisk fra forskellige bløddyr, pelagiske alger og fra nedbrydningsmaterialer af den underliggende moræne eller kalk, der udgør underlaget for flyvesandet. Vegetationen er derfor relativt tæt og frodig med mange urter. Den grå klit findes på udvasket og sur bund og indeholder relativt få urter, men derimod mange laver og små græsarter som sandskæg og dværgbunke.

GRØNSVÆRKLIT MED BLODRØD STORKENÆB

Klitheden er karakteriseret ved en udvasket, sur, og stabil bund, der domineres af dværgbuske. Hvor klitterne gror til med hjemmehørende vedplanter dannes havtornklit, grårisklit og enebærklit. I fugtige og vanddækkede klitlavninger forekommer en række vådbundssamfund såsom klitsøer, kær og rørsumpe, der alle er omfattet i naturtypen klitlavning. I Hjørring Kommune forekommer alle klitnaturtyperne i større eller mindre grad og stort set altid i mosaikker. Kun klitheden er stort set fraværende. Flyvesandet her er meget kalkholdigt og derfor er det også mest kalkelskende planter der forekommer, mens den sure bund og dermed surbundsplanterne er fraværende. Nationalt findes nogle af de største sammenhængende områder med havtornklit og grønsværklit (grå/grøn klit) i kommunen. På strækninger ved Lønstrup og Hirtshals er forklitterne afløst af stejle klinter.  Fra 1500-1800-tallet blev den vestlige del af Vendsyssel hårdt ramt af sandflugt der begravede marker og agre. Disse områder ligger i dag som indlandsklitter hvor det stadig er kalken fra flyvesandet der præger plantevæksten.

VESTENVINDEN HAR PRÆGET LANDSKABET

Den største udfordring ift. at beskytte naturen er urbaniseringen af sommerhusområder og udvidelserne af kystbyerne fx Hirtshals, der ligger som en barriere mellem Natura 2000 områderne på begge sider af byen.  Hirtshals by dækker i dag et areal på omkring 4 km², som for bare hundrede år siden var udstrakte områder med heder, klitter og moser. Her er det meget vigtigt at beskytte de få naturkorridorer igennem byen, der er tilbage. Sommerhusområderne er flere steder placeret i nogle af de mest værdifulde klitområder. Dette ville være et mindre problem, hvis der var tale om store naturgrunde, men der er en stigende fortætning, og en tendens til at sommerhusgrundene bliver mere og mere urbaniserede med græsplæner, grus, hybenroser og haveplanter. Især hyben eller rynket rose er problematisk. Det er en invasiv art, der først kom til Danmark for omkring 50 år siden. Arten har siden da spredt sig ud over klitter og overdrev, hvor den udkonkurrerer alle de oprindelige planter, bl.a. flere der er truet i Danmark. Truslerne mod klitnaturen er derudover i høj grad tilgroning. Tilgroningen øger stabiliteten af den tidligere dynamiske klit og dermed formindskes sandpålejringen, som er afgørende for de specielle arter, der er knyttet til naturtyperne. En øget kvælstofdeposition er endvidere med til at favorisere høje græsser og urter, som forringer konkurrencevilkårene for de lave vækster i klitten. I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende arter, og den væsentligste trussel her er derfor sænkning af grundvandstanden. Kystlandskabet er en meget værdifuld resurse ift. turisme og bosætning. Strandene er blandt de mest attraktive i Danmark og kystlandskabet rummer mange muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Derfor er det vigtigt at brugen er bæredygtig, så vi fortsat kan bruge kystlandskabet som en resurse.

RUBJERG KNUDE FYR

Den over 10 km lange Lønstrup Klint med Rubjerg Knude som det højeste punkt er et af de mest dramatiske landskaber i landet. Den imponerende gule vandreklit ved Rubjerg Knude kan ses på lang afstand. Landskabet er ekstremt dynamisk. Havet æder hvert år af klinten og klitten vandrer mange meter mod øst. Kun Rubjerg Knude fyr, står som et fast fikspunkt, indtil det om relativt få år vil styrte i havet. Under sandflugten skabte klintens kalkholdige smeltevandssand indlandsklitter i et område op til 5 km ind i landet. Selv i dag daler der kalkholdigt sand ned over området, når det blæser fra vest. Det er med til at danne de særlige jordbundsforhold, som udgør livsgrundlaget for de sjældne kalkelskende planter og svampe man kan finde i området.

HAVTORN - EN KARAKTERPLANTE FRA KYSTERNE 

En af de mest karakteristiske planter er hulkravet kodriver, der vokser i tusindevis i området, og havtorn, hvis stikkende buske danner det største havtornekrat i landet. Sammen med Rubjerg Knude blev havtornekrattet fredet i 1948. Det er desuden en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Rubjerg Knude og Lønstrup Klint. 

RØDRYGGET TORNSKADE - FOTOGRAF KNUD PEDERSEN

Havtornekrattet et vigtigt ynglested for ansvarsarten rødrygget tornskade og i grønsværsklitterne findes en god bestand af nikkende kobjælde og flere rødlistede sommerfuglearter bl.a. okkergul pletvinge og femplettet køllesværmer.

Rubjerg Knude Klitplantage blev plantet i 1927. Mod vest bliver træerne mere og mere forblæste, og skoven går til sidst over i havtornekrat, inden man når til Lønstrup Klint. Mod øst, hvor der er mere læ, er der større partier med ædelgran og endda enkelte bøge. Plantagen har mange sjældne svampe og planter, som er knyttet til jordbundens kalkholdige sand. Sandet er smeltevandssand fra Lønstrup Klint. Når det blæser fra vest, blæses sandet flere kilometer ind over land og lægger sig som et fint lag overalt i plantagen. Den kalkholdige jordbund og den varierede skov giver gode betingelser for især orkideer. Der er fundet seks arter af orkideer i plantagen, og hollandsk hullæbe har landets største bestande netop her. Rød hullæbe er kun fundet på Møns Klint og i Rubjerg Knude Klitplantage, og sjældne arter som pukkellæbe, knærod, hjertebladet og ægbladet fliglæbe findes alle her. For alle arterne gælder det, at de kun vokser i plantagen og ikke i det åbne land eller i havtornekrattet omkring plantagen. Derfor må de have spredt sig hertil, efter skoven blev plantet i 1927-28. De særlige jordbundsforhold har også resulteret i en særegen svampeflora, og i 2001 var der registreret 27 rødlistede svampearter i plantagen.

STIER GENNEM DET FREDEDE OMRÅDE VED SKALLERUP INDLANDSKLITTER Skallerup Indlandsklitter blev skabt af den sandflugt, som fra 1500-tallet ramte Nord- og Vestjylland. Kalkholdigt sand fra strandene blæste ind over landet. I begyndelsen af 1800-tallet blev sandflugten stoppet, og siden da har indlandsklitterne været græsklædte. Arealerne har været brugt til græsning, og denne drift har forhindret området i at gro til. Græsningen har givet planter, som er tilknyttet tørt, lysåbent græsland, optimale betingelser. Det gælder bl.a. nikkende kobjælde, hvis smukke violette blomster man kan opleve i det tidlige forår. Det kalkholdige sand har skabt en helt særegen flora, hvor der også ses fåresvingel, smalbladet timian, sandfrøstjerne og vårpotentil. Derimod betyder kalken, at surbundsplanter som revling, porse og mosebølle ikke findes i indlandsklitterne. Indlandsklitterne rummer en af de største bestande af den truede sommerfugl kommabredpande. Ellers er indlandsklitternes vegetation domineret af havtorn og hvidtjørn. I det tætte krat lever fugle som tornirisk, tornsanger og tornskade, hvis navne tydeligt afspejler en forkærlighed for tornede levesteder. I 2012-15 indgik indlandsklitterne i et EU-projekt til bevarelse af løgfrøen. Den yngler i de små vandhuller, der opstår i klitlavningerne om vinteren og foråret. Vandhullerne tørrer ofte ud om sommeren, hvilket betyder, at der ikke kan leve fisk, som ellers ville æde løgfrøens æg og haletudser. 

LØGFRØ Ca. 140 ha af Skallerup Indlandsklitter blev fredet i 1963, og i 1984 blev fredningen udvidet med 70 ha ved Klithuse. Skallerup Indlandsklitter er hovedsaglig privatejet. Hjørring Kommune ejer dog ejendommen Slettingen, hvor der er naturskole og udstilling. Nørlev Sø er en del af Indlandsklitterne. Søen er en fersk dyb og kalkrig sø med et areal på 3,4 ha og en middeldybde på 2,3 m. Den største trussel mod søen er belastning med næringssalt fra ejendomme i det åbne land.

NØRLEV SØ

SKALLERUP INDLANDSKLITTER KOMMABREDPANDE

I grønsværklitterne omkring Tversted ligger naturområder, der mest minder om de kalkrige sydsvenske sandstepper. Her er findes en helt særlig plante- og svampeflora, som er knyttet til det kalkrige græsland. Det gælder fx svampen gråhvid stilkbovist, som første gang blev fundet i 1985 og har sit eneste danske voksested her. Svampen er knyttet til naturtypen kalkrig sandsteppe, som sandsletterne ved Tversted kan minde om. Denne naturtype findes ellers ikke i Danmark. Også furet stilkbovist har sit eneste danske voksested her og er fundet både nær Kjul og Uggerby Åers udløb. Udover disse to arter er der fundet yderligere 10 rødlistede svampearter i området. Flere af dem er i fare for at uddø i Danmark. 

FURET STILKBOVIST En række rødlistede plantearter er også fundet i og ved sandsletterne. Blandt dem er krum star, hvidgrå draba, bredbladet kæruld, vendsysselgøgeurt og bugtet frøstjerne. Den smukke nikkende kobjælde, der er på gullisten (se afsnittet om ansvarsarter) har nogle af de største bestande netop her. Den vokser ofte sammen med blodrød storkenæb, som er den eneste art, som larven fra sortbrun blåfugl lever på. Denne sommerfugleart er rødlistet som kritisk truet i Danmark. i Den alvorligste trussel mod områdets særegne svampe- og planteliv er tilgroning som følge af næringsstofbelastning, men også udvidelser af sommerhusområder og Tversted by kan ødelægge voksesteder for de truede planter. Området er omfattet af flere fredninger, og en del af det indgår i Natura 2000 området Uggerby Klitplantage og Uggerby Ås udløb.

BLODRØD STORKENÆB 

VANDPLASKEN LANDSKAB  Kærsgård Strand ligger neden for den gamle kystskrænt mellem Lønstrup og Hirtshals. Der trænger vand ud for foden af skrænten, hvilket giver permanent fugtige levesteder på den gamle hævede havbund. Bag hvid klit, grå/grøn klit og havtornklit ligger et af Danmarks botanisk vigtigste områder med en mosaik af klitlavninger og klitsøer. De store klitlavninger rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund: Permanente søer, bl.a. kransnålalgesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede enge og moser. Det er her Vandplasken og Nørlevkæret ligger. Vandplasken er en 3 ha stor lavvandet sø med svingende vandstand. Kombinationen af årtiers afgræsning, rent, næringsfattigt vand og kalk i jordbunden er medvirkende til at området rummer botanisk meget værdifulde ekstremrigkær. Vandplasken og klitområderne ved Kærsgård Strand blev fredet i 1962. Vandplasken af naturvidenskabelige hensyn og Lobeliesøen Vandplasken er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit. Området er af samme grund ikke åbent for offentligheden men kun for videnskabelige formål. Den unikke flora er beskrevet helt tilbage fra sidst i 1930’erne, men området er også helt speciel i forhold til mosser, laver, svampe og insekter. Nørlevkæret støder op til Vandplasken og er en del af samme store klitlavning og det samme rigkær. Mange af de samme arter findes derfor begge steder og Nørlevkæret er således også botanisk meget værdifuldt. Nørlevkæret har blot en anden historik og blev først fredet i 2015. Begge områder indgår i Natura 2000 området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å. Natura 2000 området er som helhed sandsynligvis det område i Danmark der rummer flest sjældne og halvsjældne arter af især karplanter og dagsommerfugle. Ekstremrigkær har en meget rig flora, og ved Vandplasken er der fundet knap 300 forskellige plantearter. Her vokser bl.a. vibefedt, pyramidelæbeløs, sumphullæbe og kødfarvet gøgeurt sammen med sjældenheder som sort skæne, liden padderok, dværgulvefod, bredbladet kæruld, mygblomst, pukkellæbe og Vendsyssel-gøgeurt. I områdets rigkær og væld findes to af landets største bestande af mygblomst og landets eneste kendte voksested for mørk knappenålsmos. Området udmærker sig ikke kun ved et exceptionelt planteliv i ekstremrigkærrene. Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. Fuglelivet er også bemærkelsesværdigt med flere sjældne ynglende arter fx har sortstrubet bynkefugl et af sine få danske ynglesteder ved Kærsgård Strand. Den største trussel for området er tilgroning som følge af luftbårne næringsstoffer og faldende vandstand i kærområderne.

FIGUR 3.5 - HOTSPOT-KORT OVER PLANTEARTER I STÆRK TILBAGEGANG I DANMARK. I DE ORANGE KVADRATER ER DER FUNDET 7-8 ARTER OG I DE RØDE ER DER FUNDET OVER 8 ARTER. 

Liver Å løb engang ud mere end en kilometer længere mod nord. Da man gravede ud til det nuværende udløb, efterlod man en del af den afsnørede å bag klitterne. Denne strækning kaldes Åslyngen og huser et rigt fugleliv. Her yngler rørhøg, vandrikse, grågås og både skægmejse og rørdrum er observeret her. I Åslyngens tagrørsbevoksninger træffes ualmindelige arter såsom leverurt, kær-fladstjerne, knude-firling, alm. skjolddrager, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt, Vendsyssel-gøgeurt, strandtusindgylden og flere arter af ensian og øjentrøst. Derudover findes mindre områder med rigkær hvor bl.a. mygblomst har etableret nye bestande.

Hjørring Kommune har 50 km kystlinje ud mod Skagerrak. Yderst mod nordvest ligger Hirtshals og deler kystlinjen i to. Den ene del vender mod vest, den anden mod nord. Den vestvendte del udgør den nordligste del af Jammerbugten. Denne 30 km lange kyststrækning er kraftigt påvirket af den fremherskende sydvestenvind og den nordgående kyststrøm. Det resulterer flere steder i kystnedbrydning og dannelse af klinter. De mange vandløb, der gennemskærer strandene, giver en stor dynamik. Især udløbet fra de store åer Liver Å og Uggerby Å præger strandene, men også de mindre vandløbs udløb som Flodbæk, Tversted Å, Kjul Å giver en dynamik i den strandnære natur. De afsnørede dele af vandløbene på strandene er ideelle ynglesteder for strandtudse og med tiden vil områderne gro til med mange interessante planter.

UGGERBY Å MUNDING 

Den kraftige vind, bølgerne og kystnedbrydningen betyder, at strandene ud mod Jammerbugten næsten er vegetationsløse. Kun enkelte steder vokser der marehalm og sand-hjælme. Der er heller ikke mange ynglefugle på den vestvendte kyst. Kun nogle få par af stor præstekrave prøver lykken her, og selv om foråret risikerer de, at en storm skyller rederne væk. Desuden bliver alle strandene forstyrret i yngletiden af badegæster med biler og løse hunde. I træktiden og om vinteren raster en del vadefugle dog på vestkysten. En af de mest almindelige trækfugle er sandløber, som er en ryle, der yngler i Arktis. På stranden kan man ofte se små flokke af sandløber, der løber frem og tilbage foran bølgerne og finder små dyr i opskyllet. Havet ved Jammerbugten bliver ret hurtigt dybt. Allerede et par hundrede meter ude er der ca. 5 meter dybt. Den kraftige brænding betyder, at der tæt på kysten ikke kan vokse ålegræs eller tang på bunden. Derfor er dyrelivet tæt på stranden heller ikke så varieret. Det har dog stor værdi som opvækstområde for sild, tobis og fladfisk som skrubbe, rødspætte og pighvar. Ved høfder, moler og ved de store sten ud for Hirtshals Fyr er der dog flere arter af alger, krebsdyr og fisk især af torskefamilien.

Kommunens nordvendte kyst mod Tannis Bugt er ca. 20 km lang. Denne strækning ligger i læ for den kraftige vestenvind og er heller ikke så påvirket af den nordgående kyststrøm. Derfor har det været muligt for hårdføre planter at få fodfæste på stranden. På de lave forklitter og strandvolde vokser marehalm, sand-hjælme og blågrøn kvik, som med deres lange rødder alle er med til at holde på sandet. Det særlige ved denne kystlinje er, at der fra de lave skrænter mange steder siver ferskvand ud på stranden. Ferskvandet opstemmes på stranden bag forklitterne og danner en strandsump med en karakteristik og helt særlig flora. Dette ses bedst ved Hirtshals Øststrand, Uggerby Strand og Tversted Strand øst for Flodbæk. I juni blomstrer flere tusinde vendsysselgøgeurt og sumphullæbe side om side med flere andre sjældne planter. Opbygning af strandsumpe og klitter veksler på den nordvendte kyst hele tiden med kystnedbrydning. I slutningen af 1990’erne blev en meget stor strandsump ved Uggerby eroderet væk men nu i 2016 er strandsumpen ved at være bygget op til samme niveau igen. Fugle som lille præstekrave, dobbeltbekkasin, engpiber og rørspurv yngler i strandsumpene, og i træktiden raster mange vadefugle også her. I Tannis Bugt er marsvin ret almindelige. Marsvinet er den eneste hval, der yngler i danske farvande. Hele Tannis Bugt er omfattet af Natura 2000 området Skagens Gren og Skagerrak. Det er et område på 270.295 ha, som strækker sig fra østsiden af Hirtshals Havn til Skagens Gren. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. bestanden af marsvin.

Kulturlandskabet i og omkring Hirtshals Havn står i skarp kontrast til sandstrandene, klitterne og klinterne, som ellers dominerer Hjørring Kommunes kystlinje. På de store sten i molerne og ud for kysten finder brunalger som sukkertang og savtang fodfæste og danner fine tangskove, ligesom den store tørdok og molen ved havneindsejlingen udnyttes af rider som et slags kunstigt fuglefjeld. Ved jernbanestationen har toplærken sit eneste danske levested. Toplærken indvandrede til landet i 1800-tallet. Dengang var der mange fabriksgrunde og jernbanearealer, som mindede om de steppeområder, der udgør toplærkens oprindelige levested. Sidst i 1900-tallet forsvandt toplærken dog fra Danmark, i takt med at dens levesteder groede til. De sidste to danske toplærker fandtes i Hirtshals. Desværre var det to hanner, som i flere år sad og sang formålsløst. I 2010 dukkede der endelig en hun op, og toplærken begyndte igen at yngle i Hirtshals. Det er dog tvivlsomt, om arten kan holde stand, da den isolerede bestand i Hirtshals ligger langt fra toplærkens hovedudbredelsesområde i Sydeuropa og Asien.

TOPLÆRKEN YNGLER KUN I HIRTSHALS 

I kommunen findes fire større klitplantager Tornby Plantage der ligger ud til den vestvendte kyst og Uggerby, Lilleheden og Tversted Plantager der ligger ud til den nordvendte kyst. De er ejet af staten og tilsammen dækker de ca. 2.500 ha. Alle 4 plantager er anlagt inden for de sidste 200 år for at give læ og forhindre sandflugt. Plantagernes oprindeligt høje andel af nåletræer konverteres langsomt til højere andel af løvtræer. I skovene findes en større andel af naturbeskyttede arealer dels åbne klitter, overdrev, strandsumpe og mindre søer. Plantagerne er på grund af kystnærheden og tidligere tiders sandflugt alle præget af flyvesand og klitter. Klitterne giver variation i topografien og det kalkholdige flyvesand præger jordbundens flora. Der er indvandret en del arter, som man ellers normalt ville finde i nåleskovene nord og syd for Danmark. Især Tornby og Tversted Klitplantager har en udpræget nordisk flora. Arterne formodes at være blevet naturligt frøspredt med fugle fra Norge og Sverige. Her vokser bl.a. forskellige arter af vintergrøn, knærod og mange forskellige laver. Af hensyn til den specielle flora er der fokus på at bevare den gamle nåleskov med skovfyr og ædelgran der er med til at gøre skovfloraen rig og varieret. Ligesom gamle bevoksninger med hvidgran bevares da vintergrønarterne primært findes her. Også fuglelivet er domineret af arter, som er knyttet til nåleskov: sortmejse, topmejse, fuglekonge, grønsisken og lille korsnæb.

KNÆROD 

Tornby Plantage er en højtbeliggende vestkystplantage. Skovgrænsen mod havet følger en 15-25 m høj, tidligere havskrænt, der er gennembrudt af talrige dybt nedskårne ådale. Neden for skrænten på hævet stenalder-havbund er der et 300 m bredt bælte af grønsværklitter inden de hvide klitter møder havet. Området er rigt på insekter (bl.a. den sjældne stregtæge) og er en af landets bedste dagsommerfuglelokaliteter. I et stort område neden for Tornby Klitplantage med mange blodrød storkenæb har dagsommerfuglen sortbrun blåfugl en af sine største danske bestande. Tornby plantage, der er 560 ha, blev i 1910-30 tilplantet med bjergfyr som hovedtræart. Den udviklede sig meget dårligt i den salte, skarpe blæst og er senere forynget med bl.a. sitkagran og ædelgran. Rundt i plantagen findes grupper af løvtræer. lshavets bundaflejringer af ler og sand, de dybe dale og det varierende dække af flyvesand har skabt meget afvekslende jordbundsforhold og plantagen rummer en særpræget og frodig planteverden. Det er i den vestlige storkuperede lysåbne gamle nåleskov, at de sjældne arter som hjertebladet fliglæbe og flere forskellige arter af vintergrøn findes. De kølige, nordvendte dalskråninger er voksested for artsrige samfund med rigt indhold af mosser, bregner og padderokker.

TORNBY KLITPLANTAGE - HORSEBÆKKEN 

Lilleheden og Uggerby Plantager støder op til hinanden og er anlagt med hjemmel i Sandflugtsloven af 1867, som gav ret til at ekspropriere sandflugtsarealer med træplantning for øje. Opkøb og tilplantning stod på fra 1887-1898. Plantagerne ligger i hele sin udstrækning på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund. Lilleheden Plantage, der er 390 ha, støder mod vest op til Hirtshals by og afgrænses mod øst af Kjul Å der har sit udløb i Tannisbugten. Uggerby Plantage, der er 770 ha, dækker hele Uggerby Klit og grænser mod øst op til Uggerby Å, hvor der især i den sydlige halvdel er meget markante og stejle skrænter ned til åen. Uggerby Plantage er en del af Natura 2000 området ”Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb”. De forskellige klitnaturtyper herunder Skovklit udgør her hovedparten af naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Sitkagran og skovfyr er de dominerende træarter i plantagerne, men derudover er der også en del blandingsbevoksninger med løvtræ. Egen er her den dominerende art og plantagernes ældste bevoksning er et mindre egeareal fra 1904.

UGGERBY PLANTAGE - SKOVSØERNE 

I midten af 1800-tallet blev tre områder udpeget som forsøgsområder, hvor man ved træplantning ville forsøge at dæmpe sandflugten. Tilplantningen begyndte i 1858 og plantagen er dermed Nordjyllands ældste. Tversted Plantage er i dag på 810 ha og har udviklet sig til en varieret skov, der i dag primært drives naturnært. Den ældste del af plantagen ligger ved plantørboligen, og her kan man stadig finde rester af de oprindelige beplantninger af ædelgran. I årene 1948-52 blev Hvarrebæk opdæmmet, hvilket skabte Tverstedsøerne. Søerne og den tilhørende naturlegeplads er i dag populære udflugtsmål. I skovbunden i den ældre nåleskov findes linnæa og orkideerne hjertebladet fliglæbe og knærod. I de blandede nåle- og løvtrækrat tæt på kysten findes en lang række sjældne vintergrønarter, bl.a. Liden Vintergrøn, Ensidig vintergrøn, Grønlig vintergrøn og Klit-Vintergrøn.

TVERSTED PLANTAGE 

FIGUR 4 - BAKKELANDSKABET 

Morænebakkelandet nord og øst for Hjørring er karakteristisk for egnen og strækker sig i et strøg fra Horne over Bjergby til Sindal og videre til Jyske Ås. En anden arm går mod nordøst til Tolne og Eskær og videre til Frederikshavn. Denne arm afgrænses af stenalderkystskrænten ud til moseområderne mod nordøst. Højdedragene på op til 90 meter over havet står i kontrast til de udstrakte ishavsflader, der omgiver bakkelandet og som ses tydeligt ved Bindslev og øst for Hjørring. Bakkelandskabet indeholder en mosaik af overdrev, enge, moser, skove og agerjord. Der er udpeget to Natura 2000 områder et i Tolne Skov og et i området omkring Tislum. På biodiversitetskortet (figur1), kan man se at fundene af truede arter er meget spredte, men at de er mere koncentrerede i bakkelandet. Især området omkring Tolne og Slotved Skov træder frem, fordi der her er rødlistede arter knyttet til gammel løvskov og overdrev. Både landskabsdannelsen og den historiske landbrugsdrift har haft stor betydning for bakkelandet. Morænebakkernes stejle skråninger har været vanskelige at opdyrke, hvilket er årsagen til, at man stadig kan finde oprindelige løvskove og artsrige overdrev. Kommunen har en høj andel af overdrev da naturtypen udgør 3,6 % af kommunens samlede areal mod 0,6 % på landsplan. De største arealer er knyttet til kystområderne men dernæst findes den største koncentration af overdrev i bakkelandet. Overdrevene i bakkelandet er primært på mere eller mindre sur bund. 

FIGUR 1 - BIODIVERSITETSKORT - ARTSSCORE 

Overdrevene rummer både almindelige arter som blåhat, kællingetand, markfrytle, røllike og vellugtende gulaks samt mere ualmindelige arter som djævelsbid, almindelig mælkeurt og lav skorzoner, bakkegøgelilje, plettet kongepen og guldblomme. De sidstnævnte indikerer at overdrevet har en høj naturtilstand og ikke har været gødet eller omlagt. Vibe, bomlærke, sanglærke og agerhøne er karakteristiske fugle i agerlandet. Flere af dem er dog gået tilbage i takt med, at antallet af egnede levesteder er blevet mindre og driften er blevet intensiveret. Også mange insekter er gået tilbage, og især mange sommerfugle er forsvundet fra agerlandet fx markperlemorsommerfugl og okkergul pletvinge. Kun mindre specialiserede arter som græsrandøje og engrandøje er stadig almindelige overalt.

VIBEN ER GÅET VOLDSOMT TILBAGE I TAKT MED AT ENGE OG MOSER ER BLEVET DRÆNET. 

GULDBLOMME 

OKKERGUL PLETVINGE 

De største trusler mod arterne og naturtyperne i bakkelandet er næringsstoffer, fragmentering og en drift, der er for intensiv. Både baggrundsbelastningen og påvirkning fra nærliggende husdyrbrug bevirker, at de sjældne nøjsomme planter bliver udkonkurreret af høje græsser og stauder. Overdrevene i bakkelandet er ofte små arealer der ligger i direkte tilknytning til dyrkede jorde. Der sker derfor ofte en direkte påvirkning med næringsstoffer fra de tilstødende arealer. Fragmenteringen i små isolerede områder, bevirker ligeledes at arterne har en større risiko for at forsvinde fra et område, og når de først er forsvundet, kommer de ikke tilbage til området. Manglen på store græssere hele året er også problematisk, idet både flora og fauna igennem årtusinder har været tilpasset til, at store græssere har gået ude hele året rundt. Fx er mange arter af møgbiller, der er afhængige af møg hele året rundt, på vej til at uddø i Danmark.

Eskær, Tolne og Odden Skov. Bortset fra visse dele af Slotved Skov er de alle privatejede. Der er hovedsagelig tale om bøgeskove på stejle skrænter, som ikke har været mulige at opdyrke, eller mindre skove omkring herregårde. På skrænterne vokser flere 200 år gamle bøgetræer og sandsynligvis har der i visse dele af skovene været skov i en ubrudt linje fra træernes indvandring efter den sidste istid. Skovbundsvegetationen er interessant og foruden de almindelige arter som f.eks. hvid anemone og skovsyre finder man en del arter, som er typisk østdanske og relativt sjældne for Vendsyssel. Det er arter som tandrod, sanikel, firblad, lund-padderok, skovmærke og dunet steffensurt. Tandrod er en let genkendelig korsblomstret plante. Dens frugter bliver normalt ikke modne, og den klarer så spredningen vha. de små violette yngleknopper, der sidder i bladhjørnerne.

VENDSYSSELBØG 

Med deres mange hulheder er de gamle bøge vigtige redesteder for fugle som huldue, natugle, spætmejse og sumpmejse. Både hvepsevåge og rød glente yngler også i flere af skovene. Hvepsevågen kommer først til Danmark sidst i maj og lever især af hvepse og bier, hvis underjordiske bo den graver op. Den røde glente har været ansvarsart for Hjørring Kommune siden 2007. Den genindvandrede til Vendsyssel i 1991, og i 2015 var der mindst 10 par i kommunen. Skovene er desuden levested for flere pattedyr. Rådyr, ræv og grævling er ret almindelige. Også krondyr og dådyr, som er undsluppet fra dyrehaver og hjortefarme, har dannet fritlevende bestande.

HVEPSEVÅGE 

Arter der er knyttet til urørt skov, er de arter der er gået kraftigst tilbage i Danmark. Det gælder især insektarter, der er knyttet til dødt ved eller til græsningsskov. Den største trussel mod biodiversiteten i skovene er manglen på dødt ved og gamle træer der får lov til at stå med hulheder og sprækker. Derudover mangler der vand i skovene og flere lysninger og store græssere. Mange af de rødlistede svampe og insekter er direkte knyttet til urørt skov. Det gælder især mange billearter som træbukke og smældere. Flere af skovene er fredede og en del af Tolne Skov er også udpeget som Natura 2000 område.

DE VÆLTEDE TRÆSTAMMER ER BOLIG FOR ET VÆLD AF FORSKELLIGE INSEKTER, SVAMPE OG MOSSER 

OVERDREV VED PRÆSTEGÅRDSBAKKERN 

Landskabet omkring Bjergby er meget kuperet og her findes en stor koncentration af værdifulde artsrige overdrev, skovklædte skråninger og rigkær. Rigkærene ses ofte hvor der er trykvand fra de stejle skråninger og her vokser bl.a. engblomme og vendsysselgøgeurt. På overdrevene vokser bl.a. bakkegøgelilje og vårstar. Rød glente ses ofte i området, der også har mange dagsommerfugle, bl.a. violetrandet ildfugl og engblåfugl. Præstegårdsbakkerne blev fredet i 2013 og dækker et areal på 18,5 ha. Præstegårdsbakkerne er et højtbeliggende istidslandskab med fine bakker, bløde dale og dramatiske erosionskløfter. Præstegårdsbakkerne er et stort, åbent og sammenhængende græsningslandskab. Området indeholder overdrev, gammel naturskov, kær, væld og enekrat. Enekrat er en sjælden naturtype i Vendsyssel. På de stejle skråninger er flere meget gamle bøgerøller bevaret. Bøgerøllerne ses som gamle flerstammede bøge, der sandsynligvis er dannet på grund af tidligere tiders stævning. Under bøgerøllerne blomstrer om foråret hvid anemone, vorterod og storblomstret kodriver. Sidstnævnte er sjælden i Hjørring Kommune. Der er ligeledes fundet andre sjældne arter som Plettet gøgeurt og Skovgøgelilje. 

STORBLOMSTRET KODRIVER 

BAKKEGØGELILJE 

Brudehøj er et andet af de meget værdifulde overdrev i det kuperede bakkeland omkring Bjergby. Området ved Brudehøj gennemskæres af to dybe erosionsdale, hvilket giver stor variation i vækstbetingelserne. Området afgræsses og er dækket af lavtvoksende overdrevsvegetation med bl.a. bakkegøgelilje og bakketidsel. Nationalt set er overdrevene her endvidere af de bedste for vokshatte. Der er registreret i alt 27 forskellige vokshatte hvoraf 7 er moderat truet f.eks. spidspuklet vokshat og 8 næsten truet f.eks. kantarel vokshat jf. Den Danske Rødliste. Derudover er der registreret sjældne rødblad f.eks. indigo-rødblad der er kritisk truet jf. rødlisten.

Området omkring den øvre del af Tislum Møllebæk udgør Natura 2000 området Tislum Møllebæk. Vandløbet løber gennem kuperet bakkelandskab og er omgivet af ekstensivt græssede overdrev, hedepartier, enekrat, egekrat og bakkeknolde med bøg. Overdrevene ved Tislum Møllebæk er voksested for orkideen hvid sækspore, som kun findes få andre steder i Danmark. Før 1950 fandtes orkideen på omkring 60 lokaliteter, men nu i 2016 findes den kun på en håndfuld lokaliteter. I resten af Europa er orkideen også gået meget tilbage. Derfor har området national prioritet og hvid sækspore er en vigtig del af begrundelsen for Natura 2000 området. Biodiversitetskvadratet, som indeholder Tislum Møllebæk, er netop medtaget pga. hvid sækspore (figur 7). På overdrevene findes i hundredevis af bakkegøgeliljer og skovgøgeliljer og den meget sjældne purpurkøllesvamp er også fundet her. Tislum Møllebæk er endvidere levested for bæklampret ligesom odder også er registreret i området.

FOTO 16.2 - HVID SÆKSPORE 

FOTO 16.3 - PURPUR KØLLESVAMP 

Tolne og Eskær Skove ligger på Vendsyssels største moræneplateau og på grænsen mod Skagens Odde. Terrænet er meget kuperet med stejle skrænter. Begge områder er fredede på grund af deres andel af gammel bøgeskov. Ud over bøg er der også en høj andel af ædelgran i begge skove. Fælles for fredningerne er at andelen af nål skal nedbringes til fordel for bøg og andre hjemmehørende løvtræer af lokal oprindelse. Tolne skov er i dag på 665 ha og meget af skoven er produktionsskov med især ædelgran. Oprindeligt har mange af arealerne været hedebakker. Det er dem, man ser resterne af i Tolne Bakker og som flere steder let ville kunne genskabes hvis skoven blev ryddet, da hedeplanterne stadig er at finde i skovbunden. De højeste punkter i Tolne Skov på 70-80 m er Strandhulsbakker, Bruuns Bakke og Bålhøje. Den nordlige del af Tolne Skov blev fredet i 2000, så den på sigt kan udvikle sig til urørt skov med hjemmehørende danske træer og buske. Ved urørt skov forstås en skov, hvor træerne ikke fældes og fjernes, men går ud af naturlige årsager, og derefter bliver liggende i skovbunden. Den store mængde dødt ved vil med tiden øge mangfoldigheden af især insekter og svampe. I fredningen fra 2000 indgår Tolne Bakker der blev fredet tilbage i 1932. Lyngbakkerne Bålhøje og Bruuns Bakke blev ligeledes fredet tilbage i henholdsvis 1953 og 1962. Fredningerne Tolne Skov og Bruuns Bakke er også udpeget som Natura 2000 området Tolne Bakker.

Baggesvogn og Slotved Skove ligger også på et af Vendsyssels randmoræneområder fra sidste istid, og terrænet i skovene er derfor meget kuperet. De højeste punkter er godt 50 m. Skovene udgør en del af det gamle herregårds-skovlandskab. Begge skove rummer fredninger for at bevare gamle bøge af lokal oprindelse – Vendsysselbøgen. Baggesvogn er en gammel hovedgård og kendes som adelig sædegård fra 1450. Gården er karakteristisk for de ældste hovedgårde i Vendsyssel beliggende ved overgangen mellem de høje morænebakker og det flade landskab. Under Baggesvogn Gods indgår 3 fredede skovområder på i alt 140 ha. Baggesvogn skov har et stort kuperet område med dramatiske skrænter og kløfter, bl.a. Djævlekløften. Vorholt Skov består i det væsentlige af spredtstående gamle ege af lokal proveniens, og er den største egeskov, der findes i kommunen. Vorholt skov og et større område i Baggesvogn skov ligger som urørt skov. Fredningsområdet rummer i sin helhed flere forskellige biotoper, og skovbundsfloraen er varieret og rummer flere af de mere østdanske arter, som også findes i Slotved Skov bl.a. skov-springklap, skov-hullæbe og hylster-guldstjerne Slotved Skov, der er 46 ha, afgrænses mod nord og syd af to gennemgående ådale. Begge ådales sider er furet erosionsdale, hvilket er med til at give Slotved Skov et meget kuperet terræn. Slotved Skov er udlagt dels som naturskov, urørt skov og græsnings-skov. Skovgræsningen består af indhegnet dyrehave med en bestand af dåvildt. Skoven rummer partier af oprindelig, gammel bøgeskov og skovmoser med el og ask. I skovens vestlige og østlige kant findes to fredede bøgebevoksninger. Derudover er der en stor andel af ædelgran. Slotved Skov rummer forholdsvis sjældne arter for Nordjylland bl.a. kambregne, alm. husløg og knoldet brunrod ud over de andre tidligere nævnte mere østdanske arter. For begge skove gælder det at der er en artsrig mos- og lavvegetation, som især forekommer på gamle bøgestammer. Der er bl.a. fundet kruset fladmos og tæt fugleklomos, som kun er fundet få andre steder i landet.

BAGGESVOGN SKOV 

Landskabet i den nordøstlige del af kommunen er starten på verdens største sandodde – Skagens Odde, som er dannet af sandaflejringen siden sidste istid. Landområdet fra Hirtshals til Tversted er den ældste del af Skagens Odde og er dannet for 7200 år siden. De oprindelige kystskrænter er markante i landskabet østpå ved Vogn og Eskær Skov, hvor de udsatte morænebakker når helt ud til oddens basislinje. Dannelse af nye vest-øst gående strandvolde, der trak kystlinjen stadig længere mod nordvest, dannede for 5.000 år siden en krumodde, der over tid lukkede sig om en lagune som til sidst blev helt afsnøret fra havet og dermed dannede Gårdbo Sø. Den 40 km lange odde er dannet siden da og vokser stadig ca. 10 meter om året mod nordøst.

FIGUR 5 - DANNELSE AF SKAGENS ODDE 

FIGUR 11 - RIMME OG DOPPE LANDSKABET 

På dens østlige side gav Råbjergbanken læ for de strandvolde på forstranden der over tid skulle blive til det karakteristiske rimme-doppelandskab på odden. Dette nord-syd gående vifteformede system af strandvolde strakte sig helt ud mod Ålbæk Bugten. Rimmerne er dannet på vestkysten af de store mængder sten og grus fra havets materialevandring, der ved kraftig vestenstorm kastes op på stranden som strandvolde parallelt med kystlinjen. De fyger så efterfølgende til med sand og danner et system der let kan aflæses i terrænet. Imellem rimmerne ligger de lavvandede dopper som render eller lavninger. Først var de fyldt med saltvand, men i tidens løb skulle de blive ferske og gradvis tørlægges som flade moser med tørvelag. Systemet ligger som en slags årringe, der viser landets kontinuerlige tilvækst. På Måstrup-Jerup fladen er systemet meget velbevaret, og det ses tydeligt hvorledes markfelterne følger og afspejler terrænformerne. Dannelsen af Skagens Odde skabte en meget varieret mosaik af åbne naturtyper med moser og heder side om side Her finder man bl.a. nogle af de sidste danske levesteder for dagsommerfuglen hedepletvinge og et utal af andre sjældne arter. Alle kvadraterne på Skagens Odde er med i den nationale prioritering pga. de mange rødlistede arter.

HEDEPLETVINGE - FOTO AF ULLA PAULSEN

De største trusler er næringsstoffer, dræning og tilgroning. De tilgroede moser er domineret af birk, gråpil, rød-el og skovfyr. Moserne var stort set træløse indtil ca. 1960, men dræning har betydet, at de sidenhen er groet til. I dag minder eksempelvis Måstrup Mose mere om en skov end om en mose. Næringsstofferne stammer både fra lokale husdyrbrug, især minkfarme, og fra baggrundsbelastningen. Dræningen er både foregået i det små og med hele store projekter som tørlægningen af Gårdbo Sø. Arealerne kræver store resurser i naturpleje, hvis man skal beholde naturværdierne, men udsætning af bæver og elg, vil kunne genskabe den naturlige hydrologi og standse tilgroning uden større omkostninger. Nogle arter nyder dog godt af tilgroningen og Kronhjorte bliver mere og mere almindelige i de tilgroede moser, og der er store jagtinteresser forbundet med arten i Måstrup Mose og Tversted Rimmer.

I 1994 brød pumperne ned og søen blev for en kort stund delvist gendannet. Gårdbo Sø var oprindeligt en lagune, der efterhånden blev afskåret fra havet. Herved opstod søen, som først havde afløb til Tannisbugt. Dette udløb blev dog med tiden tilstoppet pga. sandflugten, hvorved søen oversvømmede flere af den daværende Gårdbo Gårds jorde. Søen har sandsynligvis gravet sig et nyt afløb stik øst mod Kattegat, den nuværende Knasborg Å. Eller måske er dette afløb gravet ved håndkraft, for at sikre sig mod yderligere bortskylninger af Gårdbo Gårds jorde, hvorved vandstanden faldt, så søen udgjorde et areal på 770 ha indtil dræningen startede i 1854. Dette sænkede vandspejlet, så arealet halveredes. I årene 1881 83 gennemførtes den endelige tørlægning. I 1941 45 blev der med statsstøtte opført ny pumpestation og foretaget detaildræning. Før dræningen må Gårdbo Sø have været den bedste vandfuglelokalitet i Vendsyssel og fuglesamlere beretter i starten af 1800’tallet om betydelige mængder af svaner, gæs og ænder samt sjældne fugle som brushøns, tredækker og sortterne. Den viden der er opstået i forbindelse med reetablering af store søer andre steder i landet, antyder at reetablering af Gårdbo Sø vil skabe et enestående levested for fugle, fisk og planter. En genskabt Gårdbo Sø vil på den baggrund blive en stor turist attraktion.

GÅRDBO SØ FRA SYD 

I bunden af Skagens Odde ligger flere moseområder. I Hjørring Kommune er det Måstrup Mose, Tryn Mose, Vågholt Mose og Tversted Rimmer. Moserne ligger i et landskab med rimmer og dopper, hvor rækker af parallelle strandvolde veksler med våde lavninger. Selv om Måstrup og Vågholt Mose har været forsøgt afvandet, har de aldrig været opdyrkede. Derimod er der foregået tørvegravning i moserne. I de gamle tørveskær er der opstået brunvandede søer, som bl.a. er voksested for forskellige arter af blærerod. Dele af moserne er højmose, som er dannet af tørvemosser og langsomt har hævet sig op over det omkringliggende land. 

HØJMOSE 

Fra Danmark kendes ca. 40 arter af tørvemos, og halvdelen af dem er fundet i Måstrup Mose, bl.a. den meget sjældne glinsende tørvemos. I tørvemosen vokser også flere meget sjældne planter fx hvid næbfrø og liden soldug. Tversted Rimmer er et tørrere og mere varieret område. En stor del af området er våd hede med bl.a. klokkelyng, rosmarinlyng, klokkeensian og djævelsbid. Sidstnævnte er værtsplante for larven af den truede dagsommerfugl hedepletvinge, som bl.a. findes i Tversted Rimmer og Tolshave Mose. 

GLINSENDE TØRVEMOS 

Også tranerne er i fremgang i Tversted Rimmer, og i dag holder flere tranepar til i området.

TRANER 

FIGUR 6 - VANDLØBENE OG ÅDALENE 

Hjørring Kommune er præget af de to største åer Uggerby Å og Liver Å. Disse to åer og deres utallige tilløb er meget værdifulde med deres muligheder for kanosejlads og lystfiskeri og de har begge en høj naturmæssig og landskabelige værdi. Siden den sidste istid har landet i Hjørring Kommune hævet sig, hvilket har medført, at vandløbene har skåret op til 12 meter dybe dale i landskabet. Ligesom morænebakkernes skråninger har de stejle dalsider ligget udyrkede hen i århundreder. Disse ådale eller canyons er meget vigtige som korridorer gennem det dyrkede landskab. De sidste strækninger af Flodbæk, Uggerby, Liver og Tversted Å og deres omgivelser er alle blevet fredet på grund af deres landskabelige og botaniske værdier. Med 851 km naturlige vandløb er Hjørring Kommune den danske kommune med næst flest kilometer vandløb. Vandløbene er fordelt på 25 vandløbssystemer, der afvander til enten Skagerrak, Kattegat eller Limfjorden. De to absolut største vandløbssystemer er Liver Å med et opland på 30.334 ha og Uggerby Å med et opland på 36.283 ha. De udmunder i Jammerbugt hhv. Tannis Bugt og afvander tilsammen tre fjerdedele af kommunens areal. Andre større vandløbssystemer er Klostergrøften med et opland på 4.355 ha, Tversted Å med et opland på 3.107 ha og Kjul Å med et opland på 2.247 ha. Af Hjørring Kommunes vandløb er de 166 offentlige og omfatter tilsammen 538 km vandløb. Lidt over halvdelen af de kortlagte vandløb er naturbeskyttede. I og omkring vandløbene er der et rigt dyre- og planteliv. Havlampret og bæklampret gyder i begge de store vandløb, og der findes odder ved stort set alle kommunens vandløbssystemer, og vandstær og isfugl kan ses ved bl.a. Uggerby Å, Boller Møllebæk og Kjul Å.

ENGBLOMME 

 I bunden af ådalene er der visse steder opstået rigkær med fx engblomme, vendsysselgøgeurt, trævlekrone og mange arter af star. Den fineste bunddyrsfauna findes i Skårup Møllebæk og Hunnerup Bæk, hvor der er fundet gul slørvinge, flere slørvinger af slægten Leuctra og vårfluen Sericostoma personatum. De to sidstnævnte arter findes også i Tislum Møllebæk, hvor der også er fundet stor klobille. Varbro Å er det største tilløb til Liver Å. Den har nogle meget smukke slyngninger på den vestlige del, men er desværre rettet ud længere mod øst. Varbro Å løber i bunden af en relativ bred ådal på mellem 100 og 500 meters bredde. Der er flere steder fine rigkær med bl.a. engblomme, vendsysselgøgeurt og kærfnokurt. Ved motorvejen er der lavet en større faunapassage der sikre at pattedyr såsom odder og grævling kan færdes uhindret forbi vejen.

TISLUM MØLLEBÆK  

Uggerby Å er den længste å i kommunen. Den begynder som en forlængelse af Bastholm Mølleå. Her er den ca. 3 m bred, men vokser til en bredde på omkring 13 m ved udløbet i Tannis Bugt. Fra udspringet og frem til Mosbjerg Dambrug er åen reguleret. På resten af sit løb slynger Uggerby Å sig mere naturligt gennem landskabet og er kun reguleret i begrænset omfang. Vandføringen varierer meget fordi åen har så stort et opland. Ved kraftige regnskyl kan vandføringen være mere end 10 gange så stor som normalt. Naturtilstanden er generel god, især på strækningen fra Bindslev Gl. Elværk og Mosbjerg Dambrug til udløbet i Tannis Bugt. På denne strækning er der fundet rentvandsarter som slørvinger af slægterne Leuctra og Amphinemura, døgnfluer af slægten Paraleptophlebia og vårfluer af slægten Rhyacophila. Ved udløbet af Ransbæk er der desuden fundet den rødlistede døgnflue Baetis buceratus. Andre rentvandsarter i Uggerby Å er huesnegl, håret hvirvler, strømklobille, søklobille, vårfluen Brachycentrus maculatus og fluen Atherix ibis. Derudover har Uggerby Å gode bestande af både laks og ørred. Området øst for Uggerby Ås nedre løb blev fredet 1964. Fredningen er på ca. 25 ha. Uggerby Ås udløb er desuden en del af Natura 2000 området Uggerby Klitplantage og Uggerby Ås udløb.

UGGERBY Å - KOMMUNENS SVAR PÅ GRAND CANYON 

Liver Å begynder sit løb som en forlængelse af Stenvad Å og løber hovedsagligt gennem opdyrkede, drænede arealer, inden den udmunder i Jammerbugt ved Kærsgård Strand. Liver Å vokser fra en bredde på 2 m ved sin begyndelse til ca. 16 m ved udløbet. Det ringe fald og den intensive dræning betyder, at Liver Å er stærkt præget af sandvandring, og store dele af bunden består derfor overvejende af sand. På flere strækninger har åen fine fysiske forhold med naturlige forløb, høller og stryg, veludviklet undervandsvegetation og underskårne brinker. Især den nedre del af åsystemet har en god naturtilstand. Her er der fundet rentvandsarter som klobiller af slægten Oulimnius, kuglestrømvandkalv, håret hvirvler, vårfluer af slægten Rhyacophila og fluen Atherix ibis. Et område på 115 ha omkring Liver Ås udløb blev fredet i 1956. Den nedre del af Liver Å er desuden en del af Natura 2000 området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å.

LIVER Å VED KÆRSGÅRD STRAND 

Hjørring Kommune er ikke en kommune med store søer. Der er til gengæld 3.456 beskyttede søer og vandhuller i kommunen, og de dækker tilsammen et areal på 531 ha. De mange små søer ligger spredt ud over kommunen. I de ofte meget lavvandede søer yngler bl.a. skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, løgfrø, stor og lille vandsalamander. De fire største søer i kommunen er Boller Sø (5,0 ha), Guldager Sø (4,0 ha), Nørlev Sø (3,4 ha) og Vandplasken (3,2 ha). I dag mangler Hjørring Kommune rigtigt store søer, men før 1850 lå Vendsyssels to største søer Gårdbo og Ingstrup Sø på grænsen til kommunen. Boller Sø er med et areal på 5 ha og et vandvolumen på ca. 45.500 m3 den største sø i Hjørring Kommune. Søen blev tørlagt ved dræning i 1920, men blev genetableret i 1978. Søen har en god bestand af gedde, suder, karusse og skalle. Desuden er der registreret både ål og ørred. Fiskebestanden er således domineret af arter, der kan tåle store udsving i temperatur og meget lave ilt koncentrationer. Der er observeret 65 fuglearter ved Boller Sø. Udover de almindelige arter ses der Stor skallesluger, isfugl og vandstær ved søen.

De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget med enestående grønne kiler og bynær natur, der hænger sammen med mere plejede grønne arealer såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg. Disse arealer er af stor betydning for de rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er et godt stinet, og mange forskellige målgrupper har let adgang til den bynære natur. For at sikre bevarelse af den bynære natur er flere områder blevet fredet. Det er eksempelvis sket i Hjørring Bjerge og i 'Den grønne kile' ved Hirtshals. De grønne kiler fungerer også som spredningsveje for planter og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr. Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere naturoplevelser i byen. Det er vigtigt, at disse korridorer ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til bymidten.

I det følgende er de velfungerende grønne kiler beskrevet. Kilerne indeholder en eller flere af de følgende naturtyper: Skov, eng, overdrev, hede, å eller sø. Der er følgende grunde til, at de er velfungerende:

• De har alle forbindelse fra det åbne og ind i byen. Dette sikrer at nye arter kan indvandre, og man i rekreativ sammenhæng kan bevæge sig fra byen og ud til det åbne land igennem grønne områder.
• De har alle en bredde og en sammenhæng, der sikrer, at de fleste dyrearter, der er knyttet til naturtypen, vil kunne bevæge sig frit igennem den grønne kile.
• De har alle gode adgangsforhold i form af stisystemer, låger i hegn og i flere tilfælde foldere eller informationstavler der beskriver området.
• De kan alle give store naturoplevelser pga. naturtypernes gode kvalitet og dermed store artsrigdom.

CHRISTIANSGAVE 

Hirtshals har en ekstrem vigtig korridor via den gamle kystskrænt ved Nejst. Selve byen ligger som en barriere imellem grønsværsklitter på begge sider af byen, men kystskrænten er stadig ubebygget og rummer bl.a. blodrød storkenæb og markfirben. Hjørring har en næsten ubrudt korridor fra sydvest til nordvest igennem Ulvegravene, Bejts Vænge, Folkeparken, Christiansgave, kirkegårdene og Hjørring Bjerge. De gamle løvtræer på skrænterne fungerer som spredningsveje fra Bagterp skov, Vandsted og Lundergårds plantage helt ind til centrum af byen. Derfor findes der i dag typiske skovfugle inde midt i Hjørring, som f.eks. Spætmejse, Kernebider og Stor Flagspætte. Selv sjældne arter som Grønspætte og Huldue har ynglet midt inde i byen. De mange gamle træer er levested for mange insekter især egen, som er den træart, der er tilknyttet flest forskellige insekter. I Hjørring kan man derfor opleve bl.a. blåhale og egegræshoppe. Nogle af parkerne i Hjørring minder om oprindelig skov, og fx Christiansgave er næsten 200 år gammel. Denne park blev oprindeligt etableret som planteskole af staten i 1821. Seks år senere blev stedet tilplantet, og i 1843 forærede kong Christian VIII byen plantagen, som derfor fik navnet Christiansgave. Her vokser både gamle bøge- og egetræer, men også mere eksotiske træer som platan, der omtales af H.C. Andersen i en rejsebeskrivelse fra 1859. Nogle af brakmarkerne og industrigrundene i den østlige del af Hjørring har udviklet en helt speciel flora med store bestande af orkideer. Der er registreret flere forskelige arter, hvoraf nogle er sjældne i Danmark bl.a. priklæbet og ringplettet gøgeurt. Sindal har Uggerby Å og Orremose Bæk, der løber i slugter gennem byen med omgivende mose og engarealer og overdrev på skrænterne. Korridoren giver forbindelse til overdrev og løvskov omkring Slotved skov, og til overdrev og enge langs med Uggerby Å. På engene langs åen raster ofte gæs og sangsvaner om vinteren og isfugl kan ses helt inde i byen. Uggerby Å er ligeledes en vigtig korridor igennem både Mosbjerg, Bindslev og Uggerby. Ved Løkken, Tversted og Lønstrup er der stadig en smalle korridorer med klitter mellem byerne og havet. Disse korridorer er meget vigtige idet de binder meget værdifulde naturområder sammen og samtidig giver mulighed for store naturoplevelser. Grønsværsklitterne mellem Tversted og stranden har i sig selv en meget høj naturværdi med store bestande af ansvarsarten nikkende kobjælde og flere andre interessante arter såsom: blodrød storkenæb, sandfrøstjerne, markfirben, engblåfugl og sortbrun blåfugl.

GRØN KORRIDOR I LØKKEN 

Hjørring Kommune rummer flere arter som er sjældne eller truede i Danmark eller end da på verdensplan. Ud af disse er der udvalgt 9 arter som indsatsarter. For disse arter gælder det, at Hjørring Kommune har et nationalt eller globalt ansvar for at beskytte og styrke arten, fordi kommunen er levested for en stor andel af bestanden af disse arter. I udvælgelsen af arterne er der især lagt vægt på om arterne optræder som nationale ansvarsarter. Disse arter er samlet på den såkaldte gulliste fra 1997, der omfatter arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et internationalt ansvar for artens beskyttelse. I Danmark regnes en art som national ansvarsart, når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden (se bilag 2 for arter i Hjørring Kommune) Derudover er der lagt vægt på om arterne optræder som rødlistede arter, hvor der er en risiko for, at arten vil uddø i Danmark i nær fremtid, eller om arterne er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv eller optræder på Habitatdirektivets bilag IV. På disse to lister optræder arter, som Danmark er forpligtet overfor resten af Europa til at beskytte. (se bilag 2 for arter i Hjørring Kommune)

Ud fra disse kriterier har kommunen udvalgt følgende indsatsarter, som skal have specielt fokus: Rød Glente, hedelærke, løgfrø, markfirben, hedepletvinge, sortbrun blåfugl, nikkende kobjælde, hvid sækspore og Vendsysselgøgeurt. Status for disse arter undersøges inden for de næste fire år, hvorefter der laves en forvaltningsplan.

DEN RØDE GLENTE HAR VÆRET ANSVARSART FOR HJØRRING KOMMUNE SIDEN 2007. DEN GENINDVANDREDE TIL VENDSYSSEL I 1991, OG I 2015 VAR DER MINDST 10 PAR I KOMMUNEN. 

HEDELÆRKEN ER I TILBAGEGANG I EUROPA OG ER DERFOR PÅ FUGLEDIREKTIVET. GOD BESTAND I MOSAIK AF SKOV, HEDE OG OVERDREV.

LØGFRØ - BILAG IV ART I TILBAGEGANG I EUROPA. FUNDET I INDLANDSKLITTERNE, OMKRING TOLNE OG SYD FOR HJØRRING. 

MARKFIRBEN BILAG IV ART DER ISÆR ER KNYTTET TIL KYSTLANDSKABET. ER FORSVUNDET DE FLESTE STEDER INDE I LAND PGA. TILGRONING. 

HEDEPLETVINGE FINDES I TVERSTED RIMMER OG TOLSHAVE MOSE, HVOR DER ER MANGE DJÆVELSBID. 

FINDES SOM DET ENESTE STED I DANMARK I GRØNSVÆRSKLITTERNE FRA NØRLEV TIL SKIVEREN. ARTEN ER KRITISK TRUET I DANMARK. 

NIKKENDE KOBJÆLDE ER PÅ GULLISTEN IDET MERE END 20 % AF VERDENSBESTANDEN FINDES I DANMARK. KARAKTERART FOR INDLANDSKLITTERNE. 

HVID SÆKSPORE - EN AF EUROPAS SJÆLDNESTE ORKIDEER. ER FUNDET PÅ ET OVERDREV VED TISLUM MØLLEBÆK. 

VENDSYSSELGØGEURT FINDES KUN I RIGKÆR I VENDSYSSEL. PÅ GULLISTEN. 

Der er i alt indtastet 3147 forskellige arter på Naturbasen igennem hjemmesiden www.fugleognatur.dk (se Bilag 3). Ud af disse er 118 på rødlisten som truede, hvilket vil sige at der er risiko for at de vi uddø i Danmark i nær fremtid. Antallet af arter der er indtastet hænger sammen med, hvor mange iagttagere eller eksperter, der er i området, og hvor ”populær” en gruppe er. Fx er der mange flere observationer af sommerfugle end snegle. Der er også nogle grupper fx fugle, svampe og planter, som i højere grad bliver indtastet andre steder. Her kan man finde information i fx Dofbasen eller i atlasundersøgelser for svampe og planter. I tabel 7 er det udelukkende observationer fra Naturbasen, der er vist, men i udvælgelsen af ansvarsarter er alt tilgængeligt materiale brugt. Der vil blive lavet et tilsvarende udtræk fra Naturbasen hvert fjerde år. Tabellen viser at det især er blandt sommerfuglene at vi finder mange rødlistede arter. Det er ikke fordi at sommerfugle har det sværere i vores kommune end andre steder, men fordi at især vores kystlandskab og moseområder er levested for mange arter der ved at uddø andre steder i Danmark, men stadig har relativt gode bestande i vores kommune. Det gælder fx sortbrun blåfugl, gråbåndet bredpande, kommabredpande, og okkergul pletvinge. Der er fundet mange flere rødlistede svampearter i kommunen, som ikke er tastet ind i Naturbasen, men kun findes i Atlasundersøgelsen over danske svampe. De vigtigste steder er overdrevene ved Brudehøj, hvor der vokser mange rødlistede vokshatte og de gamle løvskove. Der er ikke lavet en rødliste over mosser, men følgende mosser fundet i kommunen er sjældne i Danmark: Glinsende tørvemos, stribet tørvemos, svømmende tørvemos, mørk knappenålsmos, kruset fladmos og tæt fugleklomos. Orkideen Mygblomst er den eneste plante i kommunen, der er registreret som bilag IV art af EU. Derudover er den også en af de arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området Kærsgård strand, Vandplasken og Liver Å. I Hjørring Kommune er den fundet ved Kærsgård Strand og ved Tversted, sidstnævnte sted er den desværre er forsvundet fra igen. Mange af de 41 rødlistede fuglearter der er set i kommunen er strejfgæster eller trækgæster. De vigtigste ynglefugle er: Toplærke, hedelærke, rødrygget tornskade, rød glente, ride, sortstrubet bynkefugl, karmindompap, vendehals, engsnarre. Sidstnævnte er globalt truet. For pattedyrenes vedkommende er det især marsvin og odder, der er bemærkelsesværdige. Marsvin bruger Tannisbugt som yngleområde og er på bilag IV. Odder var næsten ved at forsvinde fra Danmark, men i Uggerby Å og Liver Å holdt bestanden ud, og den kan nu findes i alle vandløb, hvor der er godt med fisk. Strejfere er fundet helt inde i midten af Hjørring by. Markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og strandtudse er alle bilag IV arter. Her er kommunen forpligtiget overfor EU til at beskytte dem. 

Tabel 7. Oversigt over arter i Hjørring Kommune baseret på udtræk fra Naturbasen 01.02.2016. For nogle af grupperne er der endnu ikke lavet en rødliste.

Den varierede natur i Hjørring Kommune giver mange muligheder for friluftsliv. En del af den internationale vandrerute Nordsøstien følger hele kommunens ca. 50 km lange kyst. Nordsøstien løber rundt langs Nordsøen næsten 6000 km. fra Skotland over England, over Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge med 1500 km i Danmark. Information om strækningen i Hjørring Kommune kan fås i to foldere. En folder der dækker strækningen fra Løkken til Tornby og en der dækker strækningen fra Tornby til Skiveren. Den nationale vandrerute Hærvejen følger på de nordligste stykke samme forløb som Nordsøstien og kobler sig med færgeforbindelse i Hirtshals på den Norske pilgrimsrute Skt. Olavsvejen. Ved den tyske grænse forbindes hærvejen med den tyske Ochsenweg og på den måde er Hærvejen et led i en lang pilgrimsrute fra Trondheim til Santiago de Compostela eller Rom. Der er også flere lokale vandreruter herunder Kløverstier med afmærkning og beskrivelse i folder. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside (i alt 15 stk.) og vandreture i statens skove findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Nogle stier er også egnede for kørestole. 

Lystfiskere har mange muligheder i kommunen. Kommunens største åer, Liver Å og Uggerby Å, har et godt hav- og bækørredfiskeri. Fra kysterne og havnemolerne kan der fanges både fladfisk, torsk, makrel og hornfisk, og i Hirtshals Havn er der flere lystfiskerbåde, som tilbyder at tage lystfiskere på havfiskeri til bl.a. Det Gule Rev.

Hjørring Kommune har flere sheltere og primitive overnatningspladser bl.a. ved Bindslev, Mosbjerg og Sindal i tilknytning til Uggerby Å som kanosejlere og lystfiskere kan overnatte i. Ved Slettingen og Astrup er der også kommunale sheltere. Kommunen har madpakke-pavilloner i Hirtshals og i laden ved Slettingen Naturskole. Derudover findes private madpakkesteder med offentlig adgang ved Hirtshals Fyr, Skoleskoven i Bjergby, Lønstrup ophalerplads, legepladsen i Lendum og Hundelev Fælled. Naturstyrelsen har også sheltere, primitive lejrpladser, madpakkehuse og bålsteder i flere af plantagerne. Den lange kyst har mange populære badestrande, og de fleste af dem kan man køre på i bil. I 2015 havde kommunen 11 badestrande med Badevandsflag af højeste kvalitet. Der findes handicapfaciliteter på 6 af strandene. Endvidere har Kommunen 4 strande der er udpeget som vinterbadestrande, hvor der tages vandprøver hele året og vandkvaliteten dermed kan følges hele året.

Hjørring Kommune tilbyder guidede ture og anden naturformidling med naturvejledere, grøn guide og andre formidlere. I Skallerup Indlandsklitter ligger også naturskolen Slettingen, som bl.a. bruges af kommunens skoler og børnehaver. Derudover er der naturformidling på Nordsømuseet og på Vendsyssel Historiske Museums afdelinger ved Rubjerg Knude og Mosbjerg.

Der er tre primære trusler for naturen i Hjørring Kommune. Det er næringsstofpåvirkning, fragmentering af naturområder og dræning. I Hjørring Kommune har der igennem de sidste 10 år været en stigende påvirkning med næringsstoffer fra landbruget. Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for vandløb og søer og for overdrev, heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver lav vegetation og bliver skygget væk af brændenælder, tagrør og andre høje planter. En af udfordringerne er, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke længere er rentabelt for landbruget at opretholde den driftsform, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder.

I takt med befolkningstilvækst og intensivering af landbruget er naturområderne blevet mindre og mere fragmenterede. Det betyder, at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Denne strukturudvikling medfører endvidere, at gamle markveje, diger, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen. Infrastruktur medvirker ligeledes til at opsplitte naturområder og skabe barrierer for arters spredning. Det er især en udfordring omkring Hirtshals pga. erhvervsudviklingen. Påvirkningen kan dog mindskes, hvis infrastrukturanlæg søges indpasset i landskabet, og hvis der etableres faunapassager.

Dræning i skove, enge og moser er den største trussel for naturtyper såsom rigkær, kildevæld, tidvise våde enge og ellesumpe, hvor netop mængden af vand er den afgørende faktor. Dræningen blev især foretaget midt 1800’tallet og igen fra 1920-1980, hvor staten støttede afvanding med lån og tilskud. I 1960 var halvdelen af Danmarks landbrugsjord drænet og i dag udgør de dyrkede marker 61 % af Danmarks areal, hvor det i 1700 tallet kun var 20 -25 %.  I Hjørring Kommune er der ca. 54.000 ha ud af 92.700 ha, der ligger som dyrket landbrugsareal. Det svarer til ca. 58 % af arealet. De to største søer i Vendsyssel blev drænet væk i løbet af 1800’tallet. Det drejer sig om Gårdbo Sø og Ingstrup Sø. Derudover er utallige mindre søer og vandhuller drænet eller fyldt op. Udretningen af vandløb såsom Varbro Å har medført langt mindre variation i vandløbene og færre forskellige levesteder for vandinsekter, vandplanter og fisk. Det gælder også, hvor vandløbene løber ud på strandene. Her ødelægger fast kystsikring også oplevelsen af de ellers fine sandstrande, som kommunen har.

DRÆNING ER DEN STØRSTE TRUSSEL FOR DEN VÅDE NATUR 

Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling. Det er nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at sikre flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge naturformidlingen. Flere potentielle naturområder vil også kunne binde små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser.

Potentiale for genopretning og udvidelse af naturområder