Efterfølgende afholdes en tværfaglig konference med deltagelse af din beskæftigelsesmedarbejder, psykologen, ergoterapeuten og sygeplejersken.
På konferencen formuleres dit overordnede beskæftigelsesmål, og det tværfaglige team udarbejder i samarbejde - og med udgangspunkt i dine ressourcer og barrierer - et samlet tværfagligt notat med anbefalinger og forslag til en indsatsplan, som kan styrke din tilknytning til arbejdsmarkedet.
De indsatser, der kan peges på, kan eksempelvis være i Sundhedsvæsenet, i Sundhedscenteret, i Helhedstilbuddet og på arbejdspladser. Der er ofte tale om flere parallelle, tværfaglige indsatser i flere forskellige forvaltninger. Indsatserne kan variere i forhold til indhold, omfang og intensitet.