Man kan kun bytte imellem strandafsnittene. Er du i tvivl om dit badehus' placering, kan du kontakte Vognmandsfirmaet Brødrene Sand på tlf. 21 69 26 28
For at skabe en kontakt imellem strandretshaverne har vi oprettet en facebookgruppe under navnet ”Strandretshaverne, Løkken Strand”. Her kan du tilkendegive, at du er interesseret i at bytte og finde nogle at bytte med.
For at sikre, at det kun er strandretshaverne, som er medlem af gruppen, administreres den af Hjørring Kommune, som godkender anmodningerne om medlemskab til facebook-gruppen.
For at blive medlem af gruppen skal du følge linket, logge på Facebook og anmode om medlemskab.
For at I kan bytte placering med hinanden, har vi brug for at begge parter udfylder formularen til formålet. Du finder formularen i selvbetjeningsvinduet i højre side af skærmen. Når Hjørring Kommune har modtaget begge formularer, vil I få en bekræftelse på at strandretsplaceringen er byttet.
Hjørring Kommune skal have samtykke fra begge parter i hænde senest den 15. april for at byttet kan træde i kraft til kommende sæson. Sker byttet efter den 15. april vil det først træde i kraft til næste sæson.