Du kan få et studiejob med dag-, aften- og nattevagter, primært i weekender, helligdage og ferieperioder – alt sammen tilpasset dit studieforløb. Studiejobbet varer så længe, du er under uddannelse, og timeantallet aftales individuelt.
I studiejobbet får du løbende mulighed for at tilegne dig og udvikle faglige kompetencer, hvilket også afspejles i din løn.
- 1.-3. semester: Arbejde med grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver som personlig pleje og medicinudlevering.
- Efter 4. semester: Opgaver svarende til social- og sundhedsassistenter helhedspleje og kliniske sygeplejefaglige opgaver, uden autorisationsansvar.
Du får ekstra tillæg for vagter efter kl. 17, i weekender og på helligdage.