Trivselsforum 0 - 3 år

Trivselsforum er et tilbud til dagplejere, private børnepassere og forældre med børn på 0 til 3 år, der oplever bekymring for barnets trivsel eller udvikling.

I Trivselsforum får du i dialog med en række fagpersoner råd og vejledning til, hvordan du bedst muligt støtter barnet i dets videre udvikling.

Læs mere

Er du dagplejer, privat børnepasser eller forælder til et barn på 0 til 3 år, og er du bekymret for barnets udvikling og trivsel, så er Trivselsforum et tilbud, du kan benytte dig af.

Trivselsforum foregår som en tværfaglig dialog med udgangspunkt i din bekymring for barnet, samt hvad der opleves at kunne være en udfordring for dig i forhold til, at kunne støtte barnet bedst
muligt.

Gennem dialog og fælles refleksion med forskellige fagpersoner finder vi sammen frem til en fælles og måske ny forståelse af barnet, og du får mulighed for at modtage råd og vejledning i forhold til at møde barnet behov bedst muligt.

I forbindelse med afslutning af mødet er det muligt at lave aftale om eventuel opfølgning i Trivselsforum igen, og/eller det er også muligt at lave en aftale med en eller flere fagpersoner om videre tiltag.

Mødet foregår som en anonym drøftelse, og der føres ikke referat/notat af mødet

Formålet med trivselsforummødet er:

  • At understøtte en tidlig forebyggende indsats og et fælles ansvar.
  • At få en fælles forståelse af barnets udvikling og den sammenhæng, som barnet indgår i.
  • At få råd og vejledning til, hvordan du kan være med til at støtte barnet i dets videre udvikling, læring og trivsel bedst muligt.

Udgangspunktet for dialogen er, at alle børn gør det bedste de kan, og at børns udvikling og trivsel er præget af den sammenhæng, de er en del af.

Vi tror på, at forældre og fagprofessionelle omkring barnet i hverdagen har en fælles opgave og ansvar i at skabe udviklingsunderstøttende rammer.

Fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) deltager:

  • Tale-hørekonsulent, som f.eks. kan vejlede i, hvordan barnets tidlige kommunikative og talesproglige udvikling understøttes bedst muligt.
  • Fysioterapeut, som f.eks. kan vejlede i, hvordan barnets sansemotoriske udvikling understøttes bedst muligt.

Desuden deltager følgende fagpersoner:

  • Sundhedsplejerske, som f.eks. kan vejlede i barnets og familiens sundhed og trivsel.
  • Tilsynskonsulent, som f.eks. kan vejlede i pædagogiske redskaber.
  • Dagtilbudssocialrådgiver, som f.eks. kan vejlede i forskellige sociale begivenheder og hvad der findes af muligheder for hjælp til barnet og/eller familien.

Både dagplejere, private børnepassere og forældre kan tage initiativ til et møde i Trivselsforum. For at få et møde i Trivselsforum skal du udfylde et tilmeldingsskema via linket nedenfor. Du vil herefter bliver kontaktet for nærmere besked om mødedato.

Book et møde i Trivselsforum

Kontakt os

Ring eller skriv til PPR

Kontakt PPR