Den Anonyme Rådgivning er et tilbud til dig, der er barn, ung eller forælder, hvor du kan få råd og vejledning til små og store problemer i din dagligdag og familieliv.
Det kan f.eks. være:
- bekymring om dit barns trivsel
- at håndtere problemer i forhold til dit barns daginstitution, skole eller fritid
- at tale med nogen om sorg, krise eller skilsmisse
- at tale om håndtering af eksempelvis ensomhed og angst
Ofte vil en enkelt samtale være tilstrækkelig, men efter behov kan rådgivningen bestå af op til tre samtaler. Har du brug for flere samtaler, så hjælper vi dig videre.