At blive forældre til et for tidligt født barn er en noget anderledes start, end den de fleste forventer
For langt de fleste forældre er det at føde et barn uger før terminen et chok. Mange oplever, at de bliver kastet ud i en stor sorg og krise. Alt det, man som forældre har drømt om, bliver med ét anderledes, glæde bliver med ét overskygget af bekymringer og forskellige psykiske påvirkninger, der fylder rigtig meget, og hvor man sjældent har overskud til at koncentrere sig om andet end barnets trivsel.
De mange planer og drømme om det lille spædbarn man får med hjem, er pludselig erstattet af en barsk virkelighed på neonatalafdelingen. Det vigtigste man kan gøre som forældre til et for tidligt født barn, er at holde fast i forældrerollen på de nye vilkår og at få talt ud om det, man oplever.
Glem alle ambitioner om, at man vil og kan klare det hele selv. Tag i stedet imod al den hjælp I får tilbudt fra familie og venner. Venner/familie der kommer med et godt måltid mad, gør rent i hjemmet eller ordner vasketøjet kan være guld værd under indlæggelsen. Men det kan det så sandelig også være, når man kommer hjem.
Sundhedsplejersken har en viden om præmature og samarbejder med andre faggrupper og kan eventuelt henvise hertil.
Find flere oplysninger på Dansk Præmatur Forening
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies