Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.
Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis på grund af Skatteministeriets regler om skattepligt.
Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.
Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse og for at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet
Undtagelser
Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:
- Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
- Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig – typisk ved tilmelding til folkeregistret. Fra 1. januar 2021 gælder bopælspligten dog også for boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger - allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger.
- Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
- Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.
Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.