Andre skadedyr

Der findes mange forskellige typer skadedyr. Nogle kan kommunen hjælpe med, andre skadedyr skal du kontakte et skadedyrsfirma for at slippe af med.

Læs mere

Hjørring kommune udfører regulering af råger på kommunale arealer, hvor de skønnes at være til gene for omgivelserne.

Rågen er en fredet fugl, i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Det betyder, at man skal søge dispensation fra Naturstyrelsen til at regulere dem.

Der er 2 perioder hvor man kan få tilladelse til at skyde råger. Fra 15 jan. til 15 marts kan man få tilladelse til at skyde gamle fugle inden redebygning og æglægning. Erfaringsmæssigt er det svært at regulere voksne råger, det bliver sjældent til ret mange. Effekten af denne regulering er også primært knyttet til forstyrrelsen i forbindelse med reguleringen.

Den anden periode er fra 1. maj til d. 15. juni. Her må man regulere rågeunger udenfor rederne. Tilladelsen gives med baggrund i fare for menneskers sundhed, konkret gener ved støj. Denne regulering er den mest effektive i forhold til og nedbringe antallet af råger. Den er dog også vanskeliggjort ved at det foregår efter løvspring og fuglene er derfor svære og finde mellem bladene.

I forbindelse med reguleringstilladelserne stilles der krav om at afværgemidler skal have været forsøgt og vist sig utilstrækkeligt.

I Hjørring kommune har vi et godt samarbejde med de lokale jagtforeninger om at regulere rågerne. Der bortskydes 2.000-3.000 råger om året.

Råger er temmelig støjende fugle og at være nabo til en rågekoloni er derfor en blandet fornøjelse. Deres afføring sætter også et vist præg på koloniens omgivelser, og rågerne hilses derfor ikke altid velkommen af naboer og brugere af de grønne områder. 

I sensommeren forlader rågerne deres ynglekolonier i parkerne og søger ud på marker og græsarealer, hvor de søger deres føde. Man vil derfor kunne opleve dem i stort antal disse steder.

Om aftenen søger de til ind til byen for at overnatte, ofte i selskab med krager og alliker. Mange vil derfor opleve, at der pludselig kan være mange sorte fugle i deres område. Fuglenes nattesæde kan variere afhængig af, hvor de søger deres føde.

Rågen er også et nyttedyr. Den tilhører spurvefamilien og lever hovedsageligt af larver, orme, insekter, rødder, korn, majs m.m. Man ser den ofte på store grønne plæner, hvor den blandt andet spiser stankelbenslarver og gåsebiller.

Hvis du bor i nærheden af en rågekoloni, og føler dig generet af den, kan du kontakte os.

Kommunen bekæmper også vilde katte - dog kun i byområderne.

Har du problemer med skadedyr som:

  • Bier
  • Biller
  • Gedehamse / Hvepse
  • Fluer
  • Husmår
  • Jordbier
  • Murbier
  • Mus
  • Myrer
  • Ræve
  • Snegle

Så skal du kontakte et skadedyrsfirma for at få dyrene fjernet.

Har du problemer med skadedyr på dyrkede planter, kan du spørge den lokale landbrugs – og havekonsulent. Det kræver normalt medlemskab. Du kan fx få kontakt til en landbrugskonsulent gennem Dansk Landbrugsrådgivning.

Den iberiske skovsnegl er siden 1997 blevet et stigende problem for mange haveejere, fordi den raserer både prydplanterne og køkkenhaven. Der er desuden fare for, at den fortrænger den sorte skovsnegl, og dermed forrykker balancen i den danske natur.

Den iberiske skovsnegl har ingen direkte effekt på menneskers sundhed. Undgå dog at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.

De fleste snegle gør ingen skade, og de bør ikke bekæmpes.

På Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside kan du finde gode råd om forebyggelse og bekæmpelse af den iberiske skovsnegl.

Udryddelse af dræbersnegle

Sådan gør du:

  • Det er nemmest at finde og indsamle sneglene, når det er fugtigt.
  • Du kan indsamle sneglene i en beholder og overhælde dem med rigelige mængder kogende vand.
  • Du kan klippe/hakke sneglene over med en saks eller spade. Du bør klippe/hakke lige omkring åndehullet, for at sikre at sneglen dør hurtigt.
  • Du skal enten bruge døde snegle aktivt som lokkemad eller grave dem ned for at undgå, at de tiltrækker flere snegle.

På Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du observerer en skadelig dyre- eller planteart - også kaldet de invasive arter.

Har dit husdyr fået parasitter eller skadedyr på sig, kan du spørge dyrlægen om råd og vejledning. På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside kan du finde din nærmeste dyrlæge.

Du skal fjerne en skovflåt, så snart du opdager, den har sat sig fast. Brug en flåtfjerner eller en pincet, sørg for at få alle dele væk og vask derefter med sæbe. Efter ca. 24 timer er der en lille risiko for overførsel af bakterier. Du skal holde øje med dig selv eller dit barns velbefindende og særligt være opmærksom på hududslæt og influenzalignende symptomer. Gå til læge for at få behandling.

Vil du helt undgå at blive bidt af flåter, er det bedste forsvar lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser. Smøg evt. bukserne ned i strømperne. Flåten vil – med lidt held – tro, at den er havnet på et blad i stedet for et muligt måltid, og falde af.

Hvis du vil vide mere om flåter og flåtbid, kan du læse mere på arter.dk.

Indhold leveret af Borger.dk

Andre skadedyr?

Kontakt

Park og vej

Problemer med råger?

Kontakt

Lars Vandkjær