Andre skadedyr

Har du problemer med skadedyr på dyrkede planter, kan du spørge den lokale landbrugs – og havekonsulent. Det kræver normalt medlemskab. Du kan fx få kontakt til en landbrugskonsulent gennem Dansk Landbrugsrådgivning.

• Dansk Landsbrugsrådgivning

Den iberiske skovsnegl er siden 1997 blevet et stigende problem for mange haveejere, fordi den raserer både prydplanterne og køkkenhaven. Der er desuden fare for, at den fortrænger den sorte skovsnegl, og dermed forrykker balancen i den danske natur.

Den iberiske skovsnegl har ingen direkte effekt på menneskers sundhed. Undgå dog at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.

De fleste snegle gør ingen skade, og de bør ikke bekæmpes.

Ved hjælp af sneglenøglen på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde ud, hvilken slags snegle du har i din have. Du kan også finde gode råd om forebyggelse og bekæmpelse af den iberiske skovsnegl.

• Informationsmateriale fra Miljøstyrelsen om invasive arter

• Miljøstyrelsen om iberisk skovsnegl

Udryddelse af dræbersnegle

Sådan gør du:

• Det er nemmest at finde og indsamle sneglene, når det er fugtigt.
• Du kan indsamle sneglene i en beholder og overhælde dem med rigelige mængder kogende vand.
• Du kan klippe/hakke sneglene over med en saks eller spade. Du bør klippe/hakke lige omkring åndehullet, for at sikre at sneglen dør hurtigt.
• Du skal enten bruge døde snegle aktivt som lokkemad eller grave dem ned for at undgå, at de tiltrækker flere snegle.

Ræve er ikke skadedyr, men en del ræve er ramt af ræveskab.

Skabmiden er ikke farlig, og det er meget sjældent, at den overføres til mennesker. Hvis uheldet skulle være ude, vil symptomerne være en stærk kløe, som kan kureres medicinsk.

Har du mistanke om at være smittet efter kontakt med en skabinficeret ræv eller hund, bør du søge læge.

• Naturstyrelsen om ræveskab

Ulven er fredet. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Derfor må man hverken jage den, fange den eller på anden måde genere den. Ulven er fri til at slå sig ned i Danmark, og det er op til ulven, hvor den synes, at den kan finde ro og føde til at ville slå sig ned.

Det er Danmarks største landrovdyr, og det har været udryddet i næsten 200 år. Ulven er sky, så sørg for, at du ikke forstyrrer den.

Hvis du har set en ulv, kan du skrive til Naturstyrelsen: info@nst.dk.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om ulven, se hvor den er blevet observeret og blive klogere på, hvordan du kan opleve den i naturen.

• Miljøstyrelsen om ulve i Danmark
• Guidelines for oplevelser med ulve i naturen

Beskyttelse af husdyr mod ulve

Ulve kan angribe og dræbe husdyr, men erfaringer fra andre lande viser, at problemet er begrænset. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse, hvordan du beskytter dine husdyr, og du kan finde information om ulvetelefonen.

• Miljøstyrelsen om ulve i Danmark

Husmåren slår sig som regel ned på loftet og i hulrum på huse. Måren er ufarlig for mennesker og gør kun sjældent skade på træværk, som man kan opleve med mus og rotter. Som regel er husmåren mest til gene ved at den kan larme en del, når den bevæger sig rundt på loftet.

Vil du gerne af med husmåren, kan du starte med at tænde lys på loftet, det bryder måren sig ikke om.

Læs mere om husmåren på styrelsens hjemmeside.

• Miljøstyrelsen om husmåren

Ud over truslen mod beskyttede dele af den danske natur, kan mårhunden være bærer af den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker.

Mårhunde skal ikke forveksles med den danske husmår. Mårhunden er en invasiv art fra Asien, og der findes et særligt bekæmpelsesprojekt, der skal reducere antallet af mårhunde i Danmark.

Du kan hjælpe med at indberette mårhunde. Det gør du ved at ringe til Miljøstyrelsen på tlf. 51 14 01 14 eller Danmarks Jægerforbund på tlf. 88 88 75 00.

Du kan læse mere og se billeder af mårhunde på styrelsens hjemmeside.

• Mårhunden - en invasiv art

Bier er nyttige for bestøvningen af planter, buske og træer, og de producerer honning.

Hvis du får problemer med en bisværm, som har forvildet sig ind i din have, kan du kontakte en biavler fra Danmarks Biavlerforening.

• Danmarks Biavlerforenings sværmhenterliste

Hvepse, også kaldet gedehamse, er nyttige dyr, som ikke skader. Til gengæld kan de være så generende, at det er bedst at fjerne boet. Gedehamsene går til grunde om efteråret, og aktiviteten ebber ud i oktober.

Hvis du ikke selv kan fjerne hvepseboet, kan du kontakte et firma, der tager sig af skadedyrsbekæmpelse.

På Miljøstyrelsen hjemmeside kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du observerer en skadelig dyre- eller planteart - også kaldet de invasive arter.

• Miljøstyrelsen om invasive arter

Har dit husdyr fået parasitter eller skadedyr på sig, kan du spørge dyrlægen om råd og vejledning. På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside kan du finde din nærmeste dyrlæge.

Du skal fjerne en skovflåt, så snart du opdager, den har sat sig fast. Brug en flåtfjerner eller en pincet, sørg for at få alle dele væk og vask derefter med sæbe. Efter ca. 24 timer er der en lille risiko for overførsel af bakterier. Du skal holde øje med dig selv eller dit barns velbefindende og særligt være opmærksom på hududslæt og influenzalignende symptomer. Gå til læge for at få behandling.

Vil du helt undgå at blive bidt af flåter, er det bedste forsvar lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser. Smøg evt. bukserne ned i strømperne. Flåten vil – med lidt held – tro, at den er havnet på et blad i stedet for et muligt måltid, og falde af.

Hvis du vil vide mere om flåter og flåtbid, kan du læse mere hos Miljøstyrelsen.

• Miljøstyrelsen om skovflåt
• Find en dyrlæge
• Find behandler på sundhed.dk