Tanker om krop og mad
Få støtte og konkrete redskaber til at hjælpe dit barn eller din unge, når mad, måltider og tanker om krop fylder for meget. Vi tilbyder trygge familieforløb med faglig sparring, fællesskab og fokus på at skabe mere ro, trivsel og glæde i hverdagen.
Læs om vores tilbud
Selektiv spisning
”Selektiv Spisning” – forløbet til familier med børn, der har udfordringer med spisning.
Oplever du at dit barn:
- Er kræsent?
- Spiser meget lidt eller kun mad med bestemt konsistens eller smag?
- Modsiger sig spisesituationer og at måltiderne er en konstant kamp?
I forløbet ”Selektiv spisning” får du viden, værktøjer og sparring, så du kan støtte dit barn bedst muligt – og skabe ro og glæde omkring måltidet. Forløbet er til familier med børn i børnehaveklassealderen og frem til 18 år og består af 12 sessioner samt hjemmeopgaver. Der vil være sessioner hvor børnene ikke skal deltage.
Du deltager sammen med andre familier i samme situation.
Når tanker om krop og mad fylder for meget
”Når tanker om krop og mad fylder for meget” – forløb til familier med børn/unge, der har udfordringer med forstyrret spisning.
Oplever du at dit barn/ung:
- Har høj kropsutilfredshed?
- Har overoptagethed af krop og/eller kost?
- Har et ændret forhold til mad og spisning?
- Har et overdrevet fysisk aktivitetsniveau og sundhedsfokus?
- Har begyndende isolation og undgåelsesadfærd (f.eks. i forbindelse med spisesituationer)?
Forløbet er et individuelt forløb rettet mod familier med børn og unge i alderen 10 til 17 år. Forløbet består i udgangspunktet af 6 samtaler.
Udgangspunktet for samtalerne er familiens udfordringer og oplevelser. Samtalerne handler overordnet om, at:
- Familien får en forståelse for, hvad en spiseforstyrrelse er og gør.
- Familien får hjælp til i fællesskab at tage kampen op mod spiseforstyrrelsen.
- Familien bliver klædt på til at fortsætte arbejdet på egen hånd, når forløbet slutter.
.png)