Ophængning af valgplakater

Når du skal sætte en valgplakat op i forbindelse med kommunalvalg, folketingsvalg, EU-valg eller folkeafstemninger, er der en række regler, du skal følge.

En valgplakat i vejlovgivningens forstand er en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2. Valgplakaten skal altid være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mail på den person eller det parti, der har iværksat ophængningen.

Det kræver ikke forudgående tilladelse at ophænge en valgplakat, og partiet eller kandidaten skal blot overholde gældende regler for ophængningen. Opsætning af valgplakater på private fællesveje på landet kræver dog altid tilladelse fra vejejer.

På vejdirektoratets side kan du finde mere information om opsætning af valgplakater. Samtidig kan du læse mere om lovgivningen på området.

Gå til vejdirektoratets hjemmeside

Valgplakater på valgsteder på valgdagen

På datoen for et valg skal alle valgplakater være fjernet på valgstedernes matrikler. Det er kandidaternes ansvar at plakater, der er ophængt ved et afstemningssted, er fjernet inden valgdagens begyndelse.

Oversigt over valgstedsmatrikler

Ring til os

Ring til sagsbehandler Helle Larsen

72 33 31 13

Skriv til os

Skriv til sagsbehandler Helle Larsen

helle.larsen@hjoerring.dk

 

Kontakt Borgerservice

Ring til os, skriv til os eller bestil tid i borgerservice

Se vores åbningstider og kontaktinfo