Mange sidder ned i mange timer, så en frisk gåtur i løbet af dagen giver god energi. Samtidig er en gåtur med til at lægge minutter til de 30 minutters motion dagligt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
W&T møderne er oplagt til møder i mindre grupper eller en-til-en møder, men kan også bruges til større grupper med indlagte stop på vejen, hvor der er tid til at samle op.
Hvis man er en større gruppe igangsættes punkter på dagsordenen parvis eller i mindre grupper, hvor deltagerne kan drøfte emnet hen til næste Stop&Talk. Her samles op på punktet, hvorefter næste punkt sættes i gang. Der indlægges så mange Stop&Talk som der er punkter på dagsordenen.
Mødet og forberedelsen:
W&T mødet kræver som alle andre møder grundig forberedelse og som mødeleder har du ansvaret for den planlagte rute samt tidsstyringen. Du bør være sikker på, at alle er forberedt på at mødet foregår under en gåtur, så alle møder i praktisk beklædning. Lav en dagsorden ligesom til alle andre møder. Medbring en iPad, telefon eller skriveblok, så du kan holde overblik over, og referere til punkter på dagsordenen og tage noter eller optage vigtige pointer. Lav derudover klare spilleregler om mobiltelefoner mm. En kæmpe fordel ved W&T mødet er, at distraktionsniveauet er lavt, lad det forblive sådan.
W&T virker ikke altid… For eksempel hvis du har behov for at lave en større præsentation.