Du skal hurtigst muligt orientere din nærmeste leder, hvis du har været udsat for en arbejdsulykke, som har medført en fysisk eller psykisk påvirkning (en personskade).
En ulykke skal altid registreres - uanset om ulykken har medført fravær eller giver behandlingsbehov. Du får en kopi af anmeldelsen/registreringen sammen med et følgebrev, der fortæller dig, hvordan du skal forholde dig. Tjek, at anmeldelsen/registreringen giver en grundig beskrivelse af, hvad der er sket i forbindelse med ulykken.
Er du i tvivl om, hvordan ulykken vil påvirke dig på længere sigt, skal du søge egen læge eller tandlæge. Hvis din arbejdsulykke på et tidspunkt skal sendes til vurdering ved forsikringen, er det en forudsætning, at der kan indhentes lægeerklæring.
Vær opmærksom på, at der er lavet en særlig vejledning for ulykker med vold eller trusler om vold.