Grøn smilende smiley  ovenover en hånd

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

I Hjørring Kommune har vi fokus på at forebygge arbejdsulykker og skabe en sikker adfærd på vores arbejdspladser.

Hvis uheldet alligevel er ude, er det kommunens pligt at anmelde de arbejdsulykker, som sker på arbejdspladserne. Den skadelidte selv eller en repræsentant fra en faglig organisation har også ret til at anmelde en arbejdsulykke.

Begrebet arbejdsskade dækker over:

  • Arbejdsulykker
  • Erhvervssygdomme

Reglerne

Arbejdsgiveren skal snarest, og senest inden 9 dage efter første fraværsdag, anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde sket ved arbejde, hvis ulykken eller forgiftningen har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Som arbejdsgiver skal kommunen også anmelde arbejdsulykker til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvis der på grund af ulykken kan blive tale om ydelser derfra. Hjørring Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet og har egen forsikringsenhed.

Erhvervssygdomme eller arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes af ens egen læge eller tandlæge.

Sådan anmelder vi arbejdsulykker

I Hjørring Kommune anmeldes arbejdsulykker fra arbejdspladsen. Det er lederens ansvar at anmelde arbejdsulykker. Arbejdsmiljøgruppen har ansvar for at arbejde med nærved-ulykker, undersøge skete ulykker samt erhvervssygdomme.

Læs om arbejdsulykker og find skema til registrering

Spørgsmål? Kontakt Lise Løth Gregersen, Arbejdsmiljø & MED