Fra mandag den 29. april kan du brevstemme

Publiceret 25-04-2024

Søndag den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet, hvor Danmark skal vælge 15 ud af 720 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet

Brevstem inden valgdagen

Du kan brevstemme til valget til Europa-Parlamentet i enhver kommune, uanset hvilken kommune du bor i, fra mandag den 29. april til og med torsdag den 6. juni 2024. Husk at medbringe gyldig legitimation. 

Du behøver ikke at vente på at få dit valgkort tilsendt for at kunne brevstemme. Hvis du ønsker at stemme, inden du modtager dit valgkort, skal du blot medbringe legitimation, eksempelvis i form af sundhedskort, pas eller kørekort.

Læs mere om at brevstemme 

Valgdagen den 9. juni 2024

Valgstederne har åbent på valgdagen mellem kl. 9 og kl. 20.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal stemme til valget, kan du indtaste din adresse på Hjørring Kommunes hjemmeside. Så får du svar på hvilket valgsted, du tilhører.

Find dit valgsted her


På Hjørring Kommunes hjemmeside kan du finde mere information om Europa-Parlamentsvalget.

Læs mere om Europa-Parlamentsvalget 2024