Kommunikationspolitik

God kommunikation - intern som ekstern - er et vigtigt værktøj, når vi som kommune skal løse vores opgaver effektivt og kompetent både som serviceleverandør, myndighed og arbejdsplads.

I Hjørring Kommune ser vi det som afgørende, at vores kommunikation skaber sammenhæng og troværdighed i omverdenens opfattelse af kommunen. Tillid, dialog og samarbejde er bærende elementer i vores kommunikation og alle medarbejdere er vigtige ambassadører for kommunen i mødet med borgerne.

Hjørring Kommunes principper for god kommunikation

  • Der er kommunikation i alt, hvad vi foretager os.
  • Vi kommunikerer for borgerne i Hjørring Kommune og på borgernes præmisser.
  • Al kommunikation skal være målrettet, rettidigt og i rette mængde.
  • Vi kommunikerer så vidt muligt altid internt, inden vi kommunikerer eksternt.
  • Vi gør det vi siger og er åbne og tilgængelige i dialogen med omverdenen.
  • Ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe god kommunikation.
  • Vi måler og evaluerer vores Kommunikation.