Skab gode rammer for unge kvinders fritidsliv

Vil din forening være med til at gøre det attraktivt at være en del af fritidslivet for unge kvinder i alderen 16-24 år i Hjørring Kommune? Så kan I gøre en forskel nu! Og I kan få 25.000 kr. til at understøtte det.

Vi søger lige nu seks folkeoplysende foreninger, der vil stille skarpt på de UNGE KVINDER, og som er klar på at arbejde aktivt med målgruppen i samarbejde med DGI Nordjylland og Hjørring Kommune over en to-årig periode. Målet er, at flere UNGE KVINDER skal være en del af det stærke fællesskab i fritidslivet.

Hvad kræver det for at komme i betragtning?

For at komme i betragtning, er der to krav, som I skal opfylde:

  • I skal udpege en frivillig til at være ungeansvarlig i foreningen
  • I skal oprette og rekruttere unge til et ungeråd i jeres forening.

Bare rolig. I skal ikke have fundet rollerne på forhånd – det sørger vi for at hjælpe jer med, så I ikke skal stå med det selv.

Hvad får din forening ud af at være med?  

  • Nye medlemmer. Mange UNGE KVINDER vil gerne være aktive, hvis de får det rette tilbud. Har I ikke tilbuddet, så udvikler vi det i fællesskab.
  • Professionel hjælp til foreningsudvikling fra DGI Nordjylland og Hjørring Kommune.
  • Øg jeres synlighed ved at være en del af en større kommunikationskampagne på sociale medier og andre kanaler. I får desuden en markedsføringspakke til at bruge på jeres egne platforme.
  • 25.000 kr. til at udvikle nye tiltag og udvikle jeres forening – mod at rekruttere flere UNGE KVINDER i foreningen.

25.000 kr. siger du?

Ja. Når din forening siger ja til at arbejde aktivt med det her projekt, så følger der en sum økonomiske midler med. 25.000 kr. til at arbejde med de ting, som I tror på virker hos jer. Det kan f.eks. være nye events, uddannelse eller jeres egen lokale gode idé målrettet UNGE KVINDER. Planen laver I sammen med en tilkoblet konsulent på projektet.

Send os din ansøgning i dag

 Jeres forening kan ansøge om at blive en del af projektet frem til og med søndag den 10. September kl. 00.00.

 I kan eksempelvis arbejde med:

  • Motiverende idrætsaktiviteter
  • Brobygning
  • Kommunikation
  • Unge Frivillige
  • Uddannelse af trænere og ledere
  • Nye aktiviteter eller events
  • Jeres gode idé

Send jeres ansøgning i dag

 

 

Spørgsmål?

Kontakt
Mads Søndergaard Thomsen
Foreningskonsulent
Send jeres ansøgning
Hjørring Kommune logo