Generelle betingelser for støtte

Nedenstående betingelser er gældende for alle kulturstøttepuljer under Hjørring Kommune.

En forudsætning for modtagelse af tilskud er, at der er tale om offentlige kulturelle arrangementer, der finder sted i Hjørring Kommune. Alle grupper og foreninger kan søge. 

Betingelser for udbetaling

For at kunne få udbetalt støtte, er det et krav,

  • at foreningen har et CVR-nr.
  • at CVR-nummeret er knyttet til foreningens bankkonto
  • at bankkontoen er registreret som foreningens Nemkonto. 

Generelle betingelser

Tilskud fra kulturstøttepuljerne betinges af, nedenstående betingelser:

  • at der er tale om offentlige kulturelle arrangementer.
  • at det af plakater, løbesedler og pressemeddelelser fremgår, at arrangementet er støttet af Hjørring Kommune.
  • at der fremsendes en ansøgning inden at arrangementerne afholdes.
  • at der fremsendes pressemeddelelser til de lokale medier.
  • at arrangementet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.
  • at arrangementet indtastes på Kultunaut, når der er givet tilsagn om økonomisk tilskud.
  • at der indsendes et arrangementsregnskab til Kultur og Event, Hjørring Kommune senest 1 måned efter arrangementets afslutning. Arrangementsregnskabet kan inkluderes i arrangørens årsregnskab.
  • Årsregnskabet afleveres - underskrevet af bestyrelsen og godkendt af revisor - inden d. 15. marts det følgende år.

Kontakt

Dorte Reinholdt
Dorte Reinholdt
Kommunikations- og udviklingskonsulent
Kultur og Event