Sløjfning af brønde og vandindvindingsboringer

Boringer eller brønde som kommer til at henstå ubrugt og ikke bliver sløjfet udgør en forureningsrisiko for grundvandet på længere sigt.

Hvis en ejendom tilsluttes et vandværk, har ejeren ansvaret for at den eksisterende brønd eller boring sløjfes efter gældende regler. Ejeren skal selv betale for sløjfningen, der skal udføres af en autoriseret brøndborer.

Havevandingsboring
For ejendomme beliggende udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande mv. vil tidligere egen vandforsyning kunne søges anvendt til havevandings- brug. Vær opmærksom på at der kræves tilladelse. Som udgangspunkt gives der højst tilladelse til 500 m3/år til havevanding. Hvis du er i tvivl, om din ejendom er beliggende i eller udenfor et af de nævnte områder, er du velkommen til at kontakte Team Vand og Jord på mail grundvand@hjoerring.dk.

Ansøg om havevandingstilladelse mm. her

Husk at hvis du ansøger om mere end 500 m3/år, skal du i ansøgningsskemaet vedhæfte et anmeldelsesskema. Skemaet finder du her:

Anmeldelsesskema 

Borgere som har kendskab til ubenyttede boringer og brønde opfordres til at indberette disse oplysninger til Hjørring Kommune. Ejeren af ubenyttede brønde og boringer har ansvaret for at boringen eller brønden sløjfes lovmæssigt