Omlægning til økologi

Gratis økotjek til landmænd i Hjørring Kommune. 1.100 konventionelle landmænd og lodsejere i Hjørring Kommune får nu tilbud om et gratis økologisk omlægningstjek af jord og bedrift.

Tilbuddet er til ejere af jord i naturområder og områder, hvor der indvindes grundvand. Økologisk Landsforening står for omlægningstjekkene i Hjørring og i en række andre kommuner landet over, som også er med i projektet.

Der er stor interesse for økologi. Ikke bare i supermarkederne, hvor danskerne køber mere økologi end noget andet folkefærd i verden, men også i landets kommuner vinder økologi og økologisk landbrug frem på den politiske dagsorden.

22 af landets kommuner har allerede eller er i gang med at anvende økologisk landbrug som miljøpolitisk redskab ved at tilbyde konventionelle landmænd og lodsejere i områder med særlige natur- og grundvandsinteresser et gratis økotjek af gården. 

Senest er det 1.100 landmænd og lodsejere i Hjørring Kommune, der får tilbuddet om et uforpligtende og gratis økotjek af bedriften. 

- Vi ser det som en god mulighed for landmænd i de her områder. Helt gratis får de hjælp til at overveje om deres bedrift kan drives økologisk og samtidig bidrage ekstra til beskyttelsen af naturen eller grundvandet siger Knud Suhr, Hjørring Kommune.

Omlægningstjek.

Landmænd omlægger til økologi.