Et godt naboskab - også i gyllesæsonen

Her på siden kan du få råd og vejledning om, hvordan du bevarer et godt naboskab i gyllesæsonen.

Som landmand kan du:

  • Informere dine naboer, inden du kører gylle ud (evt. via www.gyllesms.dk)
  • Være opmærksom på konfirmationer og andre mærkedage
  • Så vidt muligt undgå at udbringe gylle på arealer tæt ved byzone op til en weekend
  • Tjekke vejrudsigten og vindretningen
  • Vise hensyn ved kørsel med landbrugsmaskiner på vejene
  • Planlæg det, så du så vidt muligt bliver færdig med en mark eller et område ad gangen, så lugtgenerne er kortvarige
  • Husk at fjerne evt. rester af jord og gylle på vejene efter dagens gylleudbringning

Som nabo kan du:

  • Holde dig opdateret om, hvornår landmanden kører gylle ud (evt. via www.gyllesms.dk)
  • Kontakte landmanden, hvis du skal holde en større fest i foråret
  • Kontakte landmanden, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om landbrugsdrift og gylleudbringning
  • Besøge din nabo-landmand, hvis han holder "Åbent landbrug" eller økodag
  • Huske på, at landmanden ikke spreder gylle for at genere nogen

 

Tilmeld dig Gyllesms