Business Hjørring

1. januar 2022 bliver medarbejderne i det nuværende Hjørring Erhvervscenter og Jobcenterets Virksomhedsservice samlet i én organisation med titlen ”Business Hjørring”.

Sammenlægningen vil frigøre flere ressourcer til at udvikle erhvervsindsatsen i Hjørring Kommune.
Konkret betyder det;

  • at vi kan bruge flere ressourcer på at hjælpe virksomhederne med at kortlægge deres behov og gennem inddragelse af den rette specialist skabe de bedst mulige løsninger.
  • at vi kan koordinere værdiskabende netværk blandt virksomhederne, hvor vi i fællesskab kan finde løsningerne på de store fælles udfordringer, som f.eks. fremtidens arbejdsstyrke og den grønne omstilling.
  • at vi kan lave en mere proaktiv ’iværksætterindsats’, hvor vi bl.a. kan tilknytte ledere i private virksomheder som mentorer for unge iværksættere.

Samlet set tror vi på, at de ekstra ressourcer vil gøre det muligt at lave et værdiskabende samarbejde med endnu flere virksomheder i Hjørring kommune.