Elektronisk fakturering

Leverandører til Hjørring Kommune har pligt til at fremsende alle fakturaer til kommunen elektronisk.

Krav til virksomheder om E-fakturering

E-faktura til dine offentlige kunder skal sendes via Nemhandel i OIOUBL-format.

NemHandel er den standard, der skal bruges, når du skal sende faktura til det offentlige.

Klik her for uddybende information vedr. det ovenstående

Formålet er at effektivisere samhandlen mellem det offentlige og private virksomheder. Den 1. februar 2005 trådte den del af Lov om Offentlige betalinger, der handler om elektronisk fakturering i kraft. Det betyder, at de erhvervsdrivende, der handler med det offentlige ikke mere kan sende papirfakturaer. 

Send en elektronisk faktura direkte til kommunen. Du skal kun bruge EAN-nummeret og din mail adresse.

Betalingsbetingelser

Ved salg af varer, tjenesteydelser m.m. til Hjørring Kommune er betalingsfristen 30 dage fra fakturadato.

Uanset betalingsbetingelser iflg. fakturaen kan leverandøren tidligst forvente at modtage betalingen 30 dage fra fakturadatoen.